Politiet advarer: Det er glat derude - kør forsigtigt

Masser af sne på de midtjyske veje onsdag morgen

Udgivet:01. december 2021, 08.49

Læsetid:1 minut

Foto: Henrik Lind Jørgensen

Thomas Færch Kvist
Nyheds- og digitalredaktør
Thomas Færch Kvist
Nyheds- og digitalredaktør| +45 96 26 37 31 | tfk@herningfolkeblad.dk
Været på Herning Folkeblad siden 2014. Er udpræget nyhedsjunkie og beskæftiger mig især med vores digitale platforme. Skriv endelig, hvis du har et godt tip!
Se flere artikler af Thomas Færch Kvist

2 år siden

VEJR Onsdag morgen vågner midtjyderne op til en flot hvid dyne af vinterens første sne.

Men bilisterne bør være ekstra opmærksomme, da snelaget i de tidlige timer giver masser af glatte veje.

Denne opfordring kommer også fra politiet.

Også selvom kommunen har meldt sig klar til at tackle dagens vejr.

DMI har udsendt følgende varsel for onsdagens vejr i det midt- og vestjyske.

Midt- og Vestjylland:

- Onsdag ventes der at falde 10-20 cm sne i den centrale del af Jylland og i Nordvest- og Nordsjælland. Da temperaturen vil ligge fra omkring frysepunktet til et par graders varme, vil sneen hovedsageligt falde som tøsne. Samtidig bliver det blæsende med frisk vind til kuling fra øst.

Årsagen til det barske vejr er et lavtryk, der i dag passerer henover det sydlige Danmark. Lavtrykket giver udbredt nedbør, der starter som tøsne, sne og slud, men senere går over i regn. Dog vil nedbøren i den nordlige halvdel af Jylland vedbliver at falde som sne og tøsne. Hvor grænsen for sne eller regn kommer til at ligge, er lidt usikker.

For det nordlige Sjælland ser det nu ud til, at tøsne og sne midt på dagen eller i eftermiddag går over i regn, så muligvis vil varslet blive taget ned før klokken 21.

Derfor følger vi situationen nøje og opdaterer efter behov, skriver DMI.