Brande er ramt af indbrudsbølge: Ekstra indsats skal stoppe tyvene

26. april 2021, 08.56

Ekstra politi-foto til herningfolkeblad.dk

BRANDE I de seneste dage har forskellige adresser i Brande haft besøg af udbudne gæster. Indbrudsbølgen ser ud til at fortsætte. I tidsrummet mellem tirsdag aften og onsdag klokken 11 blev et vindue brudt op på en villa på Tranevej. Her blev formentlig ikke stjålet noget. Onsdag klokken 15.29 fik politiet en anmeldelse om endnu et indbrud. I tidsrummet mellem tirsdag klokken 7.30 og frem til anmeldelsestidspunktet blev en villa på Åbrinken udsat for et indbrud. Det ligger ikke fast, om noget mangler. Eftermiddagen sluttede med en anmeldelse om et indbrud på Ørbækvej i tidsrummet mellem tirsdag klokken 16.30 og onsdag klokken 16.30. Her blev et vindue brudt op, huset gennemrodet, og efterfølgende mangler der kontanter, parfume samt en møntsamling.

Erik Kristensen fra lokalpolitiet i Herning oplyser, at politiet nu vil se på en ekstra indsats i området for at få stoppet de mange indbrud.