
Ikast-Brande Kommune er med i bunken, når der skal deles ud af en pulje, der går til et kulturfremstød, der især er rettet mod unge som blandt andet dette arrangement på Kulturnatten i Urban Street Zone i Brande. Foto: Tom Laursen
1 måned siden
IKAST-BRANDE Der dumper i nær fremtid en ansøgning fra Ikast-Brande Kommune ind gennem brevsprækken hos Statens Kunstfond.
Postkassen vil garanteret blive fyldt med lignende ansøgninger fra mange andre kommuner rundt i landet.
Der er tale om ansøgninger til en pulje »Kunst på banen«.
Formålet med puljen er at flere skal kunne mærke, at kunst og kultur vedkommer dem og kan gøre en forskel for den enkelte, fællesskabet og lokalsamfundet. I den forbindelse lægges der især vægt på børn og unges møde med kunsten.
I ansøgningen fra kommunens side, der endnu ikke er offentlig, lægges der især vægt på de ændringer af midtbyerne i Ikast og Brande, der er på vej.