Fælles morgen-sommersang er endelig tilbage i Ikast Kirke: Solsiden klæder dig bedst - og i aften, så se mod vest

Morgen-sommersang er vendt tilbage efter sidste års coronaflysning, og glæden vendte også hurtigt tilbage under fællessangene i Ikast Kirke

28. juli 2021, 13.02

Birgit Olesen, i lyserødt i midten, nød at være tilbage til det traditionsrige morgen-sommersang n

MORGENSANG I de seneste år har Ikast Kirke forsøgt sig med at sparke lidt gang i det sommerferieramte Ikast ved at arrangere morgensang i kirken. Sidste år blev arrangementerne skudt til hjørne, men nu er de tilbage, og Ikast Avis er med.

På en af stolerækkerne sidder 82-årige Esther Hansen. Inden morgensangen har hun fortalt, hvor givende det er at mødes til sang. Hvad end det er i kirken eller andre steder.

- Vi har altid sunget meget i mit hjem. Vi er fra landet, og efter min mand døde, har jeg ofte brugt sangen til at mindes i, forklarer hun.

Nu sidder hun i lyset fra glasmosaikken, og det er tydeligt, at omkvædet fra en af formiddagens sange,»Skybryd«, vækker noget i hende. Med våde øjne og blikket stift rettet ned i sangbogen, hæver hun stemmen en anelse:

»Alle de mennesker, jeg har mistet, befinder sig stadig et sted i mig«

Tak til Phillip Faber

Under coronapandemien har mange danskere fået øjnene op for, hvad fællessangen egentlig kan. DR’s komponist og dirigent Phillip Faber er samtidig under pandemien blevet et billede på fællessang herhjemme. Hans opvarmningsøvelser med høje lydord og udstræk ligger formentlig i erindringen hos en del endnu.

- Selv om det kan lyde sjovt, er det vigtigt. Sådan har det altid været. Det er vigtigt at få kroppen gjort klar til at synge, så nu vil jeg lige lege en smule Phillip Faber, siger hun og begynder med de efterhånden velkendte »uhhhhhh« og »ahhhhhhlyde« efterfulgt af en række øvelser med kroppen.

- Uha, det knirker, lyder det med et grin fra en af deltagerne - Knud Sørensen - med henvisning til sin egen smidighed eller mangel på samme.

Ellen Ø. Gravesen præsenterer herefter næste sang med et tak til Phillip Faber.

Coronarestiktionerne spøger fortsat en smule. Hvis man ikke er kommet sammen, skal der være to meters afstand til de næste. Alene bagerst sidder Birgit Olesen. Hun er ligesom Esther Hansen også »ude fra landet«, som hun siger.

- Nu bor jeg i Ikast, og jeg har i den grad glædet mig til, at vi kunne synge samen igen. Jeg har tænkt mig at komme hver onsdag her i sommer, og før noget hed corona, deltog jeg også altid, lyder det fra Birgit Olesen.

Morgenens sidste sang, »Gi’ os lyset tilbage« er en rigtig ungdomssang ifølge organisten:

En sang, som er skrevet til DGI’s landsstævne i 2009 af Per Krøis Kjærsgaard og komponist Rasmus Skov Borring.

Smilet breder sig i Birgit Olesens ansigt, mens fællessangen danser over stroferne. Et smil, som hun har haft sværere ved at finde frem i det seneste halvandet års nedlukning. Heldigvis er det endelig muligt at se fremad sammen med andre.

At lyset og fællesskabet er tilbage.

»Skyggerne lever kun hvor der er

lys

Husk nu at solsiden klæder dig

bedst

Og i aften, så se mod vest

Gi’ os lyset tilbag’

Vi vender op på ethvert nederlag

Lukket bli’r åbnet, og støjen bli’r

tyst

Nu skal der danses og elskes, hvor

mørket er lyst«

Deltagerne sad spredt, for afstandskrav er fortsat gældende i kirken. Denne morgen stod organist Ellen Ø. Gravesen for musikken. Foto: Jørn Deleuran
Cirka 30 deltagere var mødt op. Det er godt en fordobling fra normale arrangementer i forgangne år. Det kan blandt andet skyldes, at folk har savnet ekstra meget at synge sammen, siger Ellen Ø. Gravesen. Foto: Jørn Deleuran