Byråd vedtog budgettet: Barsk tone i debatten

Linjerne var trukket hårdt op og debatten lang, inden budgettet for Ikast-Brande Kommune blev vedtaget i byrådet

6. oktober 2020, 12.04

Borgmester Ib Lauritsen (V): - Vi har skabt et robust og stabilt budgetforlig. Foto: Henrik Ole Jensen

IKAST-BRANDE Byrådsmøderne i Ikast-Brande Kommune indledes normalt med en sang. Men på grund af risiko for smittespredning sprang byrødderne mandag aften den tradition over.

I stedet slog de straks tonen an til en både lang og hård debat med godkendelse af det kommunale budget som første punkt på dagsordnen.

Til afstemning på det punkt var budgetaftalen mellem Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Fælleslisten, og det alternative budgetoplæg - et ændringsforslag - fra Socialdemokraterne, der for første gang siden 2011 har valgt at stå uden for budgetforliget.

Uenigheden handler om kassebeholdningen. Eller rettere sagt, hvordan den skal forvaltes.

Alle er enige om, at kommunekassen bugner af penge, 441 millioner kroner, skabt på baggrund af blandt andet en ny udligningsordning, ekstraordinære selskabsskatteindtægter fra kommunens virksomheder og udvidet låneadgang som følge af corona-pandemien.

Den situation har den borgerlige alliance brugt til sammen at skabe et budgetoplæg, hvor tidligere års effektiveringskrav er sænket fra 1 procent årligt til 0,5 procent årligt over de næste to år. Herfra lyder effektiviseringskravet ifølge det økonomiske styringsværktøj fra 2018 »Økonomisk Politik«, som ligeledes er vedtaget udenom Socialdemokratiet, igen på en procent årligt i 2023.

Et stabilt forlig

I forhold til effektiviseringskravet på en procent i 2023 har forligspartierne bag budgettet for 2021 dog valgt at afvente den økonomiske udvikling, før de lægger sig endeligt fast på den sats.

Dertil har forligspartierne valgt at bruge den historiske store kassebeholdning på at afsætte midler til konkrete investeringer blandt andet på anlægssiden og med puljer til samtlige kommunale områder som for eksempel ældre, børn, unge, kultur- og fritid.

- Vi har skabt et robust og stabilt budgetforlig i en i øvrigt ustabil periode - og med en budgetudvidelse på plus 20 millioner kroner i forhold til året før, indledte borgmester Ib Lauritsen (V) debatten.

Kulturen bløder

Og så gik det ellers løs.

Med ros til egne budgetoplæg fra alle dele af salen. Hvor de borgerlige partier bag budgetforliget brugte metaforer som at sætte tæring efter næring, ikke lade engangsindtægter som selskabsskat indgå i driften og fokus på en ekstraordinær »krigskasse« på syv millioner kroner og glæden over flere penge til velfærd.

- Ingen aner, hvilke konsekvenser covid-19 får for vores fremtid. Jeg er glad for, at vi har lavet et budgetforlig med plads til udvidelser på velfærdsområder, og som samtidig tager højde for, at vi ikke igen som for et par år siden kan stå med store økonomiske udfordringer, sagde Henrik Engedahl (V).

- Med finansieringspuljer kan vi samtidig bruge pengene, hvor der er behov for dem, slog Bo Sand Kristensen (DF) fast.

Mens Helle Mathiasen blandt andet glædede sig over penge til kulturen i forligsparternes budget:

- Kulturen bløder og har lange udsigter til at vende tilbage til noget, der ligner normale tilstande. Det har regeringen tydeligvis ikke prioritereret. Det er kun de store nationale scener, der får støtte. Ikke de mindre lokale steder, der bliver drevet af frivillige, sagde Helle Mathiasen.

Stop besparelserne

Og så tog gruppeformand Frank Heidemann Sørensen (S) fat på sit forberedte indlæg:

- Vi socialdemokrater har som sædvanligt læst høringssvarene fra vores samarbejdspartnere i diverse råd, bestyrelser og udvalg med stor interesse og taget høringssvarene særdeles seriøst. De taler på driftsområdet deres tydelige sprog: Stop besparelserne, sagde Frank Heidemann Sørensen, og pegede på, at hans parti i sit ændringsforslag har fjernet det forhadte effektiviseringskrav:

- Samtidig genindfører vi den demografimodel, hvor områder, der får flere brugere, får de penge, de er berettiget til - altså 100 procent, mod som nu hvor områder kun tilføres 50 procent af udgiften til de flere brugere. Det betyder, at ældreområdet i de kommende tre år ikke skal spare yderligere et tocifret millionbeløb. Besparelser som måske lyder lidt abstrakte, men som betyder at den enkelte skole, den enkelte daginstitution og det enkelte plejecenter de kommende år skal spare mange hundredetusinde kroner og må klare driften med en mindre bemanding end nu. Det finder vi ikke rimeligt - bunden er allerede nået, lød det fra Frank Heidemann Sørensen, der til slut i sit indlæg adresserede forligsparterne:

- Vi socialdemokrater ville selvfølgelig allerhelst have deltaget i budgetforliget. Det var så ikke muligt, da vi ikke blev taget højtideligt og på ingen måde kunne få bare nogle af vores synspunkter gjort gældende. Når det så er sagt, er det på mange måder en befrielse at stå uden for og ikke her i aften skulle stå og begrunde, hvorfor vi ønskede at deltage i endnu et budget med millionbesparelser på velfærdsområderne, når økonomien denne gang jo helt klart er til at aflyse besparelserne. Nu kan folk forhåbentlig se, at der er forskel på vi socialdemokrater og de borgerlige partier, sagde Frank Heidemann Sørensen.

Solidt fundament

Det indlæg fik yderligere gang i talerækken. Fra Fælleslisten beskyldte Lotte Stoltenborg Frank Heidemann for »at bedrive bevidst skræmmekampagne«:

- Og det ligner ikke dig. I forliget bruger vi 50 procent i demografimodel som styringsmodel, resten er der taget højde for i puljerne, så demografien kompenseres 100 procent, sagde Lotte Stoltenborg.

Derefter fik 1. viceborgmester Simon Vanggaard (DF) ordet:

- For os borgerlige handler det ikke om at spare, men om at bevare og udvikle det samfund, der er bygget op. Med budgetforliget har vi skabt et solidt fundament, som vi udvider ved netto at bruge 20 millioner kroner mere om året, og dermed også puljer til brug, der hvor behovet opstår. Jeg troede faktisk, det var socialdemokratisk politik at lade de bredeste skuldre bære. Vi løfter niveauet i kommunen til et sted, det aldrig har været før. Måske socialdemokraterne skulle søge indflydelse i stedet for vælgere til næste år, lød rådet fra Simon Vanggaard.

Da ordet i den særdeles kommentar-parate flok af byrødder igen nåede tilbage til Frank Heidemann, kommenterede han med tydelig vrede:

- Der er mange personangreb mod en gammel mand i aften. Jeg kan klare det, men vil tilføje, at det ikke plejer at være den måde, vi gør tingene på her i byrådet. Og så vil jeg blot tilføje, at jeg mangler svar på, hvordan den enkelte institution, skole eller plejecenter skal føle og forstå jeres budget som et velfærdsløft, når de skal spare penge på rammen. At samle midler i puljer er ikke et generelt løft, sagde Frank Heidemann Sørensen.

Henrik Kragelund, Fælleslisten, svarede på det socialdemokratiske spørgsmål med en kommentar til Heidemanns beregninger for eksempelvis en skole som Præstelundskolen i Brande, som til næste år med halvering af effektiviseringskravet vil skulle effektivisere for 160.000 kroner.

- Præstelundskolens samlede budget er på 32 millioner kroner, det tror jeg såmænd nok skal gå alligevel uden at tale om massive besparelser, sagde Henrik Kragelund.

Efter godt halvanden times debat var byrådet klar til at gå til afstemningen, hvor budgetforliget blev vedtaget med et flertal udenom de seks socialdemokratiske medlemmer.

Frank Heidemann Sørensen (S): - Stop besparelserne. Foto: Flemming Hansen