Kendt dyreekspert fortæller om »superkryb«

På lørdag byder Ikast Bibliotek på foredrag om insekter og sange om »kriblekrabledyr«

10. september 2020, 05.57

Biolog Anders Kofoed kan opleves på Ikast Bibliotek på lørdag. Foto: Carsten Lauridsen

IKAST Anders Kofoed er kendt fra blandt andet morgen-tv, hvor han gør danskerne klogere på dyre- og insektlivet. På lørdag kan han opleves på Ikast Bibliotek, hvor eksperten vil fortælle om såkladte ægte »superkryb«, som efter sigende skulle være insekter med superkræfter.

- Vidste du for eksempel, at superhelte fra tegneserier er inspireret af de superkræfter, som kryb i naturen har? Og at det faktisk er krybene, der har de ægte superkræfter? Ét af dem kan endda sprøjte med lim, et andet kan klone sig selv! Det er de kryb, jeg kalder superkryb, og det kan du høre meget mere om på Ikast Bibliotek, lyder det fra Anders Kofoed.

Anders Kofoed er biolog og har tidligere arbejdet som naturformidler i ZOO, hos Den Blå Planet og på Danmarks Akvarium.

Kriblende sange

Lørdag byder på mere underholdningen i krybenes tegn. Senere vil de to veninder, Mille og Laura underholde med sang, hvor temaet er »kriblekrabledyr«.

Det hele løber af stablen lørdag formiddag.

På grund af corona-situationen er det nødvendigt med billet, lyder det fra Ikast Bibliotek.