Allehelgen giver os rum og ro til at mindes

Allehelgens-gudstjenesten er blevet nummer to på listen over de mest besøgte gudstjenester. Det skyldes, at vi i hverdagen mangler et rum, hvor vi kan mindes de afdøde – og at kirkerne er blevet bedre til at skabe det rum

Udgivet:03. november 2022, 11.39

Læsetid:4 minutter

Foto: Martin Ballund

1 år siden

HØJTIDER Jul, påske og pinse. Det er traditionelt de tre største højtider i kirkeåret. Men en fjerde højtid er de senere år blevet nummer to efter julegudstjenesten på listen over de mest besøgte højtider i kirken. Det er allehelgen, som markeres i kirkerne første søndag i november.

Allehelgen var som navnet antyder den dag, hvor man tidligere mindedes den gamle kirkes mange helgener. Men i dag har højtiden fået en anden og mere vedkommende betydning – også for mange mennesker, der ellers normalt ikke bruger kirken. Det er dagen, hvor vi mindes de kære, som vi har mistet, og det markerer kirkerne med særlige gudstjenester med fokus på minderne og på sorgen.

De afdøde indgår i fællesskabet

Fonnesbæk Kirke er blandt de kirker, der sender særlige indbydelser ud til de pårørende, der har taget afsked med en af deres kære i årets løb. Mange af dem tager imod invitationen om kommer i kirken til allehelgenssøndag, hvor navnene på sognets døde i årets løb bliver læst op.

I Fonnesbæk er det også en tradition ved hver søndagsgudstjeneste at læse navnene på dem, der er blevet begravet eller bisat i ugens løb. Det kræver samtykke fra de pårørende, men langt de fleste tager imod tilbuddet, for det har tit en betydning også for familier uden særlig tilknytning til kirken at vide, at deres afdøde indgår i menighedens fællesskab.

- Ved navneoplæsningen i kirken får vi sat den afdøde ind i vores fælles historie med Gud, og det kan også have en betydning for folk, der ikke opfatter sig som troende, siger Peter Krabbe-Larsen, der er præst i Fonnesbæk Sogn.

Kirken giver plads til at mindes

Han mener, at der er flere forklaringer på, at allehelgen de senere år er gået hen og blevet den næststørste kirkelige højtid målt på antallet af kirkegængere.

- I kirken er vi blevet bedre til at skabe et særligt rum med lystænding og musik, hvor man har plads til at mindes. I vores travle hverdag er der ikke mange andre steder end kirken, der har det rum – og kirkerne er meget velegnede til det, uanset om det er en gammel landsbykirke eller en moderne bykirke. Til allehelgen bruger vi lyset til at skabe en særlig stemning, og så kommer orgelmusikken virkelig til sin ret og kan blive helt meditativ i sit udtryk, siger han.

Den travle hverdag i det moderne samfund efterlader også mange af os med et behov et sted, hvor vi kan gå hen med vores sorg, og for mange er allehelgensgudstjenesten blevet det sted, mener Peter Krabbe-Larsen.

- Der er efterhånden meget lidt forskel på hverdag og weekend, og jeg tror, at vi ind imellem higer efter de dage, som er anderledes og højtidelige – blandt andet når vi skal mindes dem, vi har mistet. Derfor giver allehelgensgudstjenesten mening også for dem, der ikke bruger kirken resten af året, siger han.

Forholdet til sorgen ændrer sig

For kirken er central i vores sorg. 35 procent af alle besøg i en dansk kirke sker i forbindelse med en begravelse, og her er allehelgensgudstjenesterne og nye begravelsesformer på kirkegården et udtryk for, at vores forhold til sorgen ændrer sig, og at kirken flytter sig med tiden. De traditionelle familiegravsteder med lave hække og perlegrus er i årtier blevet fravalgt til fordel for anonyme gravsteder, men i disse år vælger flere nye begravelsesformer, der giver de efterladte et konkret sted at mindes.

- I de seneste årtier er der mange, der inden døden selv har ønsket en anonym grav uden sten for ikke at være til gene og besvær for de efterladte. Men der er mange af de efterladte, der har et stort behov for et sted at gå hen og mindes. Derfor er der nu flere, der vælger for eksempel et gravsted med en natursten på en skovkirkegård, som ikke skal vedligeholdes, men hvor man kan gå hen og tænke på den, man har mistet. På samme måde er allehelgensgudstjenesten også blevet en anledning for mange til at gentage det sidste farvel og mindes i sorg og glæde, siger Peter Krabbe-Larsen.