Strik en prik
Foreningen Seriøs Strik for Sjov udstiller på Vester Palsgaard Skovmuseum
Udgivet:04. september 2020, 09.00
Læsetid:1 minut
Strikkeforeningen Seriøs Strik for Sjov holder fernisering på ny udstilling på Vester Palsgaard Skovmuseum. Foto: Pr-foto
3 år siden
HAMPEN Strikkeforeningen Seriøs Strik for Sjov gæster snart igen et af Museum Midtjyllands besøgssteder med deres fine strikkede værker. I 2018 udstillede foreningen på Tekstilmuseet, men nu er turen kommet til Vester Palsgaard Skovmuseum ved Hampen, hvor foreningen udstiller strik ud fra temaet: Strik en prik.
Seriøs Strik for Sjov blev stiftet i 2005. Foreningens formål er at tage det at arbejde med håndstrik seriøst. At holde medlemmerne aktive, og at de synes, at det er sjovt at strikke, og gerne vil udvikle sig inden for dette felt af tekstilarbejde.
Hvert år udvælger foreningen et tema, som inspirerer til anderledes og nytænkende strik, og foreningens medlemmer glæder sig nu til, at udstille værker ud fra årets tema Strik en Prik.
Udstillingen åbner fredag 4. september med fernisering. Alle er velkomne, og der er gratis entré, men der tages forbehold for antallet af deltagere grundet Covid-19.
Udstillingsperioden er fra 4. september til 1. november.