En historisk rejse for landbruget gennem 175 år

11. november holder Herning-Ikast Landboforening 175-årsjubilæum. Foreningen har forud for markeringen set tilbage i tiden

Udgivet:09. november 2022, 16.00

Læsetid:5 minutter

Herning-Ikast Landboforening kan på fredag fejre 175-årsjubilæum. Foto: Lokalhistorisk arkiv - Herning

JUBILÆUM Herning-Ikast Landboforening kan endelig få lov til at fejre sit 175-årsjubilæum. Og hvorfor er det så vigtigt, spørger læseren måske sig selv?

Det er det, fordi foreningen om nogen har været central i udviklingen af ikke bare landbruget på Herning-Ikast-egnen. Den har også været afgørende for, at eksempelvis Herning udviklede sig og voksede som by.

- Det er en forening, som har været med til at forme både landbrug og egnen som helhed. Jeg er selv ydmyg over for at være en del af en forening, som har været med til at forme Foreningsdanmark, som vi kender det. For Foreningsdanmark har været med til at forme mig.

Sådan lyder det fra Sven Agergaard, som er formand for Herning-Ikast Landboforening.

»Jammerfuld Herred«-spøgen

Da foreningen i 1846 blev stiftet under navnet Hammerum Herreds Landøkonomiske Forening, så Herning noget anderledes ud, end den gør i dag. Der boede lidt mere end 200 mennesker i byen, og folk var fattige. Faktisk så fattige, at der var en fast spøg i omløb:

»Hvor kommer du fra?«

- Hammerum Herred.

»Ah, Jammerfuld Herred«.

Sådan var der nemlig flere, der oplevede at blive drillet fra Herning- og Hammerum-egnen i 1800-tallet, fremgår det af det lokalhistoriske arkiv.

Men da landbruget ændrede form, begyndte der at komme eksportindtægter ind. Man gik fra at eksportere korn til salg af æg, bacon og smør - primært til England. Det betød, at mange små landbrug blev omlagt til husdyrproduktion.

Derfor begyndte landboforeningerne at virke som spredningscentraler for landbrugsfaglig viden, og det var også grunden til, at de voksede i indflydelse.

Men det var ikke udviklingen af landbruget alene, som foreningen bidrog til. Den var også en vigtig drivkraft i at få jernbanen til Herning i 1877. En folketælling fra 1870 viste 264 indbyggere. I 1890 var det tal vokset eksplosivt til hele 2.166.

I den proces kommer man ikke udenom at nævne særligt ét af foreningens stiftende medlemmer, nemlig prokurator W. Th. Valeur. Han kom til Herning i 1852 som sagfører og slog sig ned i Birk, hvor han også havde landbrug. Og fordi han kunne følge byens udvikling tæt over de mange år, skrev han ligefrem en bogen »Herning – fra 1852 - 1888«.

I bogen lyder det blandt andet:

»Alt, hvad der kunde tjene til Byens og Egnens Gavn og Opkomst, diskuteredes i Landboforeningen, og Kommiteer nedsattes i denne til at arbejde videre i det bestemte Øjemed«.

Udover at være fødselshjælper for jernbanen var foreningen også med til at oprette Sparekassen for Herning og Omegn (Hammerum Herreds Sparekasse red.), og telegrafen kom såmænd også til byen. Man fik også anlagt et torv, hvor man kunne holde »torvedag« hver uge, og der blev sågar diskuteret omlægning af veje.

- Det ligger i vores DNA, at vi er engagerede i det lokalsamfund, vi er en del af. Og det er vi stadig, selv om det er svært at konkurrere med introduktionen af jernbanen. Men i dag har vi et godt og konstruktivt samarbejde med de kommuner, hvor vores medlemmer bor. Det ses blandt andet af forskellige projekter, hvor man udtager lavbundsjorder af produktionen, hvilket kommer både landmand, klima, miljø og resten af kommunens beboere til gode. Kald det bare en win-win-win-situation, siger Sven Agergaard.

Venstremænd var ildesete

I dag er det næsten umuligt at sige landboforening uden også at sige partiet Venstre. Men der var engang, hvor disse venstremænd ikke var særligt velkomne blandt Hammerum Herreds Landøkonomiske Forenings ældre medlemmer. Og hvis de var, skulle de helst holde de politiske mærkesager for dem selv.

»Den uheldige Tanke, at Politik skulde blandes ind i alt, selv i en saa uskyldig Institution som en Landboforening«, lyder det i beskrivelsen fra W. T. Valeur.

Det endte sågar med, at man på et tidspunkt valgte at afsætte hele bestyrelsen i Hammerum Herreds Landboforening ved et såkaldt »coup de main« (overraskelsesangreb, red.) og i stedet indsatte »lutter Venstremænd«.

- Dette fremkaldte Rivninger og Misnøje, som gav Stødet til Dannelsen af en sideordnet Landboforening, lyder det blandt andet i W. T. Valeurs bog.

At Venstre generelt var på fremmarch, kunne også ses på resultatet af folketingsvalget i 1881: Ud af dengang 102 pladser fik »Folketingets Venstre« 69 mandater, mens de resterende 33 gik til Højre.

- Det er en sjov tanke, at politik ikke var noget for en stor del af foreningens medlemmer. Særligt fordi noget af det vi laver allermest af i dag, er politik på vegne af vores medlemmer. Lige nu kæmper vi eksempelvis for, at en kommende CO2-afgift ikke kommer til at koste arbejdspladser på Herning-Ikast-egnen eller for den sags skyld andre steder i Danmark, hvor man er afhængige af et velfungerende landbrug, siger Sven Agergaard.

Sååå’ der fest

Men der kom også andre landboforeninger til af praktiske årsager. Før bilens indtog var der langt fra nord til syd og øst til vest på Herning-egnen - og afstanden til Ikast var decideret voldsom. Så i starten af 1900-tallet valgte man at splitte Hammerum Herreds Landboforening op i flere mindre foreninger. Ingen nævnt, ingen glemt.

Over tid er disse foreninger igen blevet lagt sammen, så man nu er klar til jubilæumsfest under det navn, som vi alle kender: Herning-Ikast Landboforening.

- Præcis som landbrugsbedrifterne rundt omkring skal landboforeningen også følge med tiden. Det forsøger vi. Vi bruger mange kræfter på at varetage medlemmernes politiske interesser og skabe netværk og alliancer. Ved siden af det er vi også medvirkende til at udvikle den faglige, uvildige rådgivning for landmændene som medejere af SAGRO, siger Sven Agergaard.

SAGRO ejes af flere jyske landboforeninger og er vokset til at være Danmarks største landbrugsfaglige virksomhed målt på omsætning med kontorer i både Esbjerg, Billund, Herning og Holstebro.

Den opmærksomme læser har nok bemærket, at det var sidste år, foreningen fyldte 175 år. Men festen blev udskudt på grund af coronapandemien. Den er ikke længere så indgribende i hverdagen, og derfor kan man nu invitere til fest, nærmere bestemt fredag 11. november 2022 i MCH Herning Kongrescenter.

- Vi har meget at fejre, og jeg har personligt glædet mig rigtig meget til at invitere til fest, og nu kan det endelig lade sig gøre, siger han.