- Vi kan være stolte af vores erhvervsforhold i Midt- og Vestjylland

Udgivet:01. august 2017, 08.12

Læsetid:1 minut

Niels Hansen, formand for Dansk Byggeer i Midt- og Vestjylland ?foto Ricky John Molloy

Af Niels Hansen formand for Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland

LÆSERBREV Dansk Byggeri er kommet med den årlige måling af, hvor gode erhvervsforholdene er i landets kommuner. Traditionen tro, fristes man til at sige, var det endnu engang positiv læsning for os, der til daglig driver virksomhed i Midt- og Vestjylland.

Det er nemlig mere reglen end undtagelsen, at erhvervsforholdene er gode. Holstebro fik en 5. plads, Skive en 8. plads og Herning en plads som nr. 14. Dårligst placerede kommune strøg ind på en plads som nummer 53.

Jeg håber, at det gode arbejde med at gøre det så nemt som muligt at drive virksomhed vil fortsætte i det nye år. På Dansk Byggeris vegne vil jeg gerne sige tak for det gode samarbejde, som vi til dagligt oplever, med politikere og embedsmænd rundt omkring på rådhusene i det midt-og vestjyske. Der lyttes, og vi oplever en oprigtig lyst til at styrke erhvervsforholdene.

Jeg ser frem til endnu et år med godt samarbejde.