Rigsrevisionen skal opgøre prisen for redning af bankerne

Statsrevisorerne sætter Rigsrevisionen i gang med at regne på, om milliardlån kostede staten dyrt eller ej.

15. oktober 2021, 14.23

Et 30-årigt lån i 2008 blev "kun udstedt for at redde Danske Bank fra konkurs, da banken ikke kunne få adgang til udenlandsk valuta på grund af finanskrisen," siger statsrevisor Frank Aaen (EL). Nu har Statsrevisorerne bedt Rigsrevisionen om at regne på sagen.

KØBENHAVN Mens verden forsøger at vriste sig fri af coronakrisen, holder Statsrevisorerne fast i finanskrisen.

Nærmere bestemt skal Rigsrevisionen regne på prisen for bankpakkerne. Helt konkret om staten tabte eller tjente på at lade Nationalbanken udstede en 30-årig statsobligation for 90 milliarder kroner i 2008. Det har Statsrevisorerne meddelt fredag.

Formålet dengang var at få pensionskasserne til at sælge udenlandske værdipapirer til fordel for den danske statsobligation, hvorved valuta blev frigivet til bankerne, der ikke kunne betale afdrag på udenlandske lån.

Bankpakkerne, der skulle redde og beskytte bankerne under og efter finanskrisen, er stadig genstand for diskussioner mellem de to fløje i Folketinget:

Var det skatteyderne, som reddede bankerne, og skylder bankerne dermed at betale tilbage. Eller har bankerne, som de borgerlige partier har stået på, betalt prisen.

Ifølge statsrevisor Frank Aaen (EL) ligger konklusionen lige for: Den 30-årige statsobligation blev udstedt for at redde Danske Bank. Og prisen for dette skal folk kende, mener han.

- Det var nok vigtigt at redde banken, men så skal udgiften frem. Skiftende regeringer har nægtet, at der var en sammenhæng, siger Frank Aaen.

Danske Bank stod, som også en kommissionsundersøgelse med professor Jesper Rangvid i spidsen har konkluderet, i en "truende likviditetsklemme". Bankpakkerne var med til at redde den ud af denne krise.

- Den blev kun udstedt for at redde Danske Bank fra konkurs, da banken ikke kunne få adgang til udenlandsk valuta på grund af krisen, siger Aaen.

Statsrevisorerne beder Rigsrevisionen om at se på tre ting.

Var beslutningen om at udstede en 30-årig statsobligation velbegrundet. Og skete det i overensstemmelse med målsætningerne for statsgældspolitikken.

Videregav finansministeren alle relevante oplysninger til Folketinget?

Hvad er omkostningerne for staten frem til lånets udløb i 2039?

Spørgsmålet om regeringens og særligt finansministerens rolle i forløbet er også blevet diskuteret intenst.

Daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) sagde i Økonomisk Redegørelse i 2009, at bankpakke to blev finansieret af det omtalte 30-årige lån i 2008.

Det manede en af hans efterfølgere på posten - Kristian Jensen (V) - senere i jorden.

For tre år siden konkluderede daværende erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) på baggrund af en større undersøgelse af bankpakkerne, at resultatet af bankpakkerne samlet var et overskud til staten på 17 milliarder kroner.

Den undersøgelse medregner ikke det lån, som Statsrevisorerne nu har bedt Rigsrevisionen regne på. Og som ifølge Frank Aaen har påført skatteyderne en renteudgift på 120 milliarder kroner.

Når den beregning er foretaget, vil også det store regnestykke over bankpakkerne se anderledes ud, spår han.

/ritzau/