Blues og soul i topklasse

Koncert med Årets Livenavn 2017, Grarup Allstars i Bakkehuset

15. november 2020, 08.00

Grarup Allstarts giver koncert i Bakkehuset den 19. november. Foto: PR

IKAST

Kulturhuset fortsætter med at gennemføre arrangementer under corona-sikre vilkår.

19. november er turen kommet til vinder af DMA-Prisen og Årets Livenavn 2017, Grarup Allstars.

Bandet spillet blues og soul i topklasse, så der venter en solid aften for de max 70, der er plads til.

Musikerne tæller ret store navne. Orgel-fænomenet Palle Hjorth fra Poul Krebs og Peter Sommer, Danmarks soulsax nr. 1 Niels Mathiasen fra Gnags og Poul Krebs, Johnny Madsens bundsolidt svingende bassist Niels Nello Mogensen, super-ekvilibristen Uffe Steen på guitar, Esben Bach’s virtuose trommespil og ikke mindst en af landets bedste soul/blues sangerinde Margrete Grarups enestående vokal.

Et par citater fra anmeldelser: ”Publikum reagerede med både begejstring, respekt og forundren over, at musik kunne være så bredt, alsidigt og smukt, som den, Grarup Allstars leverede.” Og

”Der kan ikke findes ord store nok til at rose dette hold. En oplevelse af dimensioner!”