Overraskelse og glæde: Nye Borgerlige stryger ind med ét mandat

Bruno Ostenfeldt Jensen repræsenter Ny Borgerlige i byrådet næste fire år

Udgivet:21. november 2021, 18.34

Læsetid:1 minut

Bruno Ostenfeldt Jensen (NB) fik en plads i byrådet, da partiet fik et enkelt mandat. Her skåler han med sin medkandidat Tommy Høgh Vestergaard. Foto: Mikkel Korsgaard Christensen

Mikkel Korsgaard Christensen
Egnsredaktør
Mikkel Korsgaard Christensen
Egnsredaktør| +45 96 26 34 67 | mkc@herningfolkeblad.dk
Kære læser. Jeg dækker sundheds- og ældreområdet samt arbejdsmarkedsområdet i Ikast-Brande - men jeg skriver og interesserer mig for stort set alt. Jeg elsker at skrive features og menneskehistorier, og jeg går meget op i politik samt alt slags sport. Bor i Ikast, er gift og har to sønner. Holder meget af lange løbeture i naturen og samvær med familien.
Se flere artikler af Mikkel Korsgaard Christensen

2 år siden

IKAST-BRANDE Nogle kalder det Vermund-effekten, men spidskandidaten hos Nye Borgerlige i Ikast-Brande kalder det resultatet af et hårdt stykke arbejde.

Bruno Ostenfeldt Jensen fra Ejstrupholm kunne efter valgresultatet skåle sammen med den ene af sine medkandidater Tommy Høgh Vestergaard, som imidlertid ikke blev valgt ind.

- Vi har eksisteret her i Ikast-Brande siden marts i år. Marts! At vi står her i dag med et mandat er simpelthen godt gået, hvis jeg må rose os selv. Men vi har også kæmpet hårdt for det. Jeg har deltaget i 18 valgmøder, og Tommy her ved siden af mig (kandidat Tommy Høgh Vestergaard, red.) har gjort et stort arbejde, lød det fra Bruno Ostenfeldt Jensen.

Beæret over tilliden

Det nyvalgte byrådsmedlem tilføjede, at han ser frem til at arbejde for et bedre Ikast-Brande.

- Jeg er beæret over tilliden fra vælgerne. Det er dem, der sætter holdet, og vi skal afspejle vælgerne.

Bruno Ostenfeldt Jensen fik 196 personlige stemmer.