Standup i RemisenBrande

Ikast-Brande Ungdomsråd vil forsøge at samle kommunens unge til et standup-show

Udgivet:11. september 2019, 06.09

Læsetid:1 minut

Mark Le Fevre. Foto: PR-foto

4 år siden

Brande Så er IBUR - Ikast-Brande Ungdomsråd - på banen igen med et nyt tilbud til alle unge i kommunen.

Lørdag 14. september arrangerer ungdomsrådet et standup-show i RemisenBrande.

Det sker med standupperne Mark le Fevre og Mikkel Klint Thorius på programmet.

- Vores formål med arrangementet er at samle kommunens unge til en hyggelig aften med to underholdende shows, siger Ida Luna fra IBUR, som i dag tæller en gruppe på seks unge, der holder arrangementer for kommunens unge.

IBUR blev stiftet for en del år siden som et demokratiseringsprojekt rettet mod og for de unge i kommunen.

IBUR, der er støttet af Ikast-Brande Kommune, arrangerede i nogle år blandt andet ungdoms-musikfestival i Østre Anlæg i Ikast.

Denne gang er turen kommet til Brande.

Mikkel Klint Thorius. Foto: PR-foto