Vennegruppe gik frivilligt i karantæne efter skitur i Ischgl: Nu falder de på stribe - ramt af Corona

Tre lokale venner - kroejer Steen Madsen, tekstildirektør Henrik Sandgaard, og vognmand Peter W. Sørensen - tripper hver især rundt i isolation. To af dem har corona-syge med feber efter den årlige herreskitur i Østrig

15. marts 2020, 08.31

Henrik Sandgaard har fået selskab i isolationen og bruger blandt andet tiden på at spille yatzy og øve sig på dansetrinene. Foto: privatfoto

IKAST-PÅRUP-ISENVAD Kromanden i Pårup er en social mand, der nyder den kontakt, han dagligt har med sine mange gæster på kroen.

Men den går ikke i øjeblikket.

De sidste dage har han - som han selv siger - »siddet i fængsel på Ensomhedens Gade nummer 9« med reference til John Mogensens kendte sang.

Steen Madsen var i uge 11 - som han altid er - på skitur med »drengene«; en herretur med rødder i Midtjylland og helt tilbage til 1987. Hvert år med det populære østrigske skisportsted Ischgl som destination.

Stedet har vist sig at være arnested for en lang række danskeres corona-smitte.

- Der var intet at mærke nogen steder, da vi ankom, selvom vi selvfølgelig indbyrdes talte om virus og smitte, siger Steen Madsen i telefonen fra sin private adresse i Pårup.

- Lørdag havde vi været på værtshus, og bagefter fik vi at vide, at 16 af 20 tjenere på stedet var testet positive for corona. Baren blev lukket ned og gjort rent. Men vi havde også været et andet sted, hvor meldingen pludselig lød på, at 40 ansatte var ramt. Derefter bredte der sig hurtigt en meget mærkelig stemning. Der var ikke meget på de lokale nyheder, og vores tyske venner, som også er en del af gruppen, vidste nærmest ikke, hvad det var, vi talte om, fortæller Steen Madsen.

En lejet Mondeo

Samtidig kunne de danske venner med undren se, hvordan coronavirussen for alvor satte sig på de danske nyhedsmedier.

- Vi begyndte at blive lidt smånervøse. Nogle af os skulle flyve hjem, og andre var selv kørt. Tanken om at blive holdt tilbage i byen og ikke få lov til at rejse ud fremskyndede vores beslutning om at rejse hjem. Men vi hørte også et rygte om, at vi risikerede at blive stoppet i lufthavnen og interneret på en kaserne. Derfor lejede vi en bil og kørte hjem, fortæller Steen Madsen om oplevelsen.

Allerede på turen op gennem Tyskland var vennerne bevidste om, at de formentlig havde coronavirus med i bagagen og dermed var en stor smitterisiko for deres omgivelser.

Så beslutningen om frivillig karantæne blev taget i den lejede Ford Modeo med kurs mod Midtjylland.

Samtidig kontaktede de hver især egen læge.

- Min læge sendte mig videre til corona-hotlinen, der bad mig kontakte egen læge. Det gjorde jeg så igen. Men da jeg ikke var eller er syg - endnu - kunne systemet ikke rumme, at jeg blev testet, forklarer Steen Madsen.

Ensomhed og bekymring

Frivilligt isolerede kromanden sig i sit eget private hus indtil videre.

- Jeg er vant til at være sammen med mennesker 18 timer i døgnet. Nu går jeg bare rundt for mig selv og nøjes med at tale i telefon. Maden bliver leveret foran min hoveddør. Jeg har nok set mere fjernsyn på tre dage, end jeg har gjort de seneste 20 år, siger Steen Madsen.

Han indrømmer, at det ikke bare er ensomt.

- Jeg går jo helt alene og har ingen at vende mine tanker med. Jeg tager min temperatur to gange hver dag med samme resultat: 37 grader. Imens lægger de andre fra turen sig med feber og er voldsomt syge. Hvad nu, hvis jeg pludselig får 42 grader i feber og ikke kan magte at få ringet efter hjælp? Man bliver lidt bekymret, siger Steen Madsen.

Kun 2 af de 10 på turen er blevet testet for, om de er ramt af coronavirussen.

Det er sket i henholdvis Odense og Aalborg. Begge er endt med det samme resultat: Testen var positiv.

Det værste siden blå mandag

I Isenvad ligger kromandens ven vognmand Peter Waldemar Sørensen, der ligeledes var deltager på turen, febersyg.

- Jeg har det dårligt, og har ikke haft det sådan siden blå mandag, fortæller han.

Sammen med sin hustru er han gået frivilligt i isolation hjemme i privatboligen - uden at være corona-testet.

- I princippet er jeg ligeglad, for jeg ved, jeg har det. Jeg ringede til lægen og forklarede situationen og fik at vide, at det er spild af god tid at køre til Skejby og blive testet. Vi ved, den er positiv, siger Peter Waldemar Sørensen.

Han satser på, at coronaen brænder ud i løbet af weekenden, og at det så igen går den rigtige vej.

Til gengæld sår han tvivl om de officielle tal for antallet af smittede i Danmark, når kun de 2 testede i vennegruppen på 10 indgår i statistikkerne:

- Tallet må være væsentligt større. Og jeg kan i al fald skrive under på, at det er den værste influenza, man kan forestille sig. Også selvom min kone griner og siger: »Det værste, der findes, er en syg mand.«

En anden deltager på herreskituren har slet ikke set sin kone eller familie siden hjemkomsten.

40,5 i feber

Henrik Sandgaard fra Ikast, der driver tekstilvirksomheden X-Company, parkerede lejebilen ved sit hus.

Her havde hans kone, Charlotte, pakket en bil proppet med forsyninger, som han kørte videre i til familiens feriebolig ved Himmerland Golfklub.

- Der var også sat rundstykker og kaffe frem til os i garagen efter den lange køretur. Da jeg talte med lægen, slog han fast, at ingen andre måtte gå ud i garagen de næste tre dage. Det er altså ikke for sjov, det her, siger Henrik Sandgaard.

Hans liv som travl tekstildirektør har fået en helt ny drejning - selv om han i isolationen i feriehuset har fået følgeskab af en ven, der også var i Ischgl i samme uge.

- Jeg er syg med feber, men jeg er ikke nær så ramt som nogle af de andre på vores tur, siger Henrik Sandgaard:

- En ven i København har 40,5 i feber og er rigtig syg. Alligevel vil de ikke tage imod ham på hospitalet. Det ryster mig.

Omskrivning af John Mogensen

Derfor indretter han sig på situationen, isolationen og de besværlige betingelser for at passe sit firma hjemme i Ikast:

- Jeg har godt nok ikke spillet så meget yatzy i mange år, og hver aften sørger min kammerat for underholdning til os: Han påstår, han snildt kan lære mig at danse, inden vi er raske og kan lukkes ud igen, siger Henrik Sandgaard.

Imens går kromanden længere sydpå i Pårup og funderer over en omskrivning af første linje i John Mogensen-sangen: »Min dør er altid åben, hvis du vil. Gå bare ind, her sidder jeg«.

- Det går jo ikke. Det må jo være noget med, at de i stedet skal blive på dørtrinnet ..., konstaterer Steen Madsen.

Så hyggeligt var det, da venneflokken var på skitur - før pandemien satte en stopper for den årlige tur, og de alle måtte gå i selvvalgt isolation. Foto: Privatfoto
Steen Madsen i Pårup bruger blandt andet ventetiden på at omskrive John Mogensen-sange. Foto: Laila Kempel
Peter Waldemar Sørensen er noget skeptisk, når det gælder det officielle antal af corona-smittede i Danmark. Han er selv helt sikker på, at han er ramt, men han tæller ikke med i statistikken. Foto: privatfoto