
På svampejagt i skovbundens spisekammer
Cirka 100 personer var søndag samlet ved Vester Palsgaard Skovmuseum for at tage på svampetur
Udgivet:17. september 2020, 09.30
Læsetid:3 minutter
Naturen vrimler med svampe, hvoraf en stor del er spiselige. Men det er godt at vide, hvilke man kan tage hjem i køkkenet, og hvilke man skal holde sig fra. Søndag var Naturens Dag, og i den anledning havde Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet inviteret til svampetur i skovene omkring Vester Palsgård Skovmuseum. Foto: Thomas Vang Nielsen
3 år siden
HAMPEN Kniv, kurv, børste - tjek. Kaffe - naturligvis tjek.
Viden om, at to mænd for få dage siden blev indlagt med nyresvigt på Aalborg Universitetshospital, fordi de havde taget fejl af de velsmagende kantareller og spist hvælvet gift-slørhat. Desværre tjek.
Søndag 13. september var Naturens Dag, og i den anledning havde Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet inviteret til svampetur i skovene omkring Vester Palsgård Skovmuseum.
For avisens udsendte et ukendt område. Jeg kender primært til champignon, for de er altid nemme at finde og genkende. De ligger sjældent mange skridt fra agurker og tomater i afdelingen for frugt og grønt.
Mødestedet var den gamle skovridergård nær Hampen.
- 90 personer. Fra helt små børn til pensionister, lød det med sikker stemme fra Niels Kemph, som havde til opgave at tælle gæsterne.
Lagt sammen med arrangørerne selv, rundede svampeturen snildt 100 personer.
Må man røre alle svampe?
De mange mennesker blev fordelt i tre grupper, som anført af svampekyndige guider begav sig ud i de omkringliggende skove, der indeholder både løv- og grantræer. Foruden moseagtige områder.
På vej hen over museets græsplæne blev de første svampe spottet af opmærksomme deltagere.
- Det er en okkergul skørhat. Den kan spises, men smager ikke rigtig af noget, lød vurderingen fra holdguiden Ruth Nielsen fra Silkeborg.
Få skridt senere stod en rødsprukken rørhat, som fik samme dom som den okkergule skørhat. Spiselig, men kedelig smag.
- Jeg fik mit diplom i svampekundskab i 1995, forklarede Ruth Nielsen, så hun måtte være den rette til at dæmpe nervøsitet, og derfor spurgte jeg:
- Hvordan undgår jeg at dø af det her, eller blive lige så syg som de to mænd i Nordjylland? Er der nogle svampe, som jeg slet ikke må røre ved, og hvordan ser de ud?
- Hvis du er i tvivl, så lad være med at spise svampen, lød det korte og indlysende svar fra Ruth Nielsen.
- Man kan godt røre ved alle svampene. Der sker intet ved, at fingrene får kontakt til dem. Heller ikke de giftige af slagsen, men det er altid en god idé at vaske fingre bagefter. Så bare pluk løs, opfordrede hun med et tillidsvækkende smil.
Fri indsamling
Herefter nåede flokken til skovkanten, og indsamlingen blev givet fri.
Dog først med en instruks om at være tilbage senest om halvanden time til en omgang gratis svampesuppe og efterfølgende mulighed for at få gennemgået indholdet af sin kurv.
Tilbage på gårdspladsen blev vi ganske som lovet budt på en gang varm svampesuppe. Den var leveret af Østerport Slagter i Ikast. Jeg ved ikke, hvad der var i, men det smagte godt. Og der var indkøbt 28 liter af suppen, som hurtigt blev fortæret.
Herefter stod de svampekyndige klar til at undersøge indholdet af gæsternes mange kurve.
Panter-fluesvamp
Min egen høst bestod af alt muligt lige fra spiselig rørhat, bedre kendt som karljohan, til panter-fluesvamp, som er giftig og kan give hallucinationer.
Det bliver ikke sidste gang, jeg tager på svampetur med Danmarks Naturfredningsforening.
Måske tør jeg en dag tilberede høsten hjemme i mit eget køkken.







Gode råd til svampejagten
Spis kun svampe, du kender, og medbring en svampebog, så du kan identificere dem. Er du det mindste i tvivl, så lad svampene være.
Begynd altid med en lille portion af en ny spisesvamp. Nogle mennesker er overfølsomme over for svampe, så hvis du kun spiser lidt, så mærker du også overfølsomheden svagt.
Spis ikke vilde svampe i rå tilstand. Vilde svampe skal gennemsteges eller gennemkoges.
Brug kun friske svampe til madlavning.
Har du mistanke om svampeforgiftning, så søg læge, eller ring til Giftlinjen på 8212 1212. Medbring gerne resterne af svampene eller madrester, så de kan analyseres.
Kilde: Naturstyrelsen