
Skovsvin har læsset af ved Ruskjærholm
Kræftens Bekæmpelse har anmeldt affaldsbunken, der er læsset af øst for hovedbygningen
Udgivet:26. marts 2021, 14.45
Læsetid:1 minut
En kæmpe bunke affaldsjord er blevet læsset af på Ruskjærholm, Jord, spraydåser andet ikke nedbrydeligt affald er dumpet i området. Foto: Privat
2 år siden
RUSKJÆR En stille søndagstur på en af stierne ved Kræftens Bekæmpelses ejendom Ruskjærholm blev pludselig en hel anden oplevelse.
En borger opdagede på sin tur gennem naturområdet en stor skovfuld jord, fyldt med affald, der bare var læsset af øst for hovedbygningen på Ruskjærvej.
Dækaftryk vidner om, at det formentlig er en gummiged eller et andet stort køretøj, der har valgt at tømme frontskovlen i et området, der er ejet af Kræftens Bekæmpelse.
Organisationen bruger området til rekreative formål, men alle, der har lyst kan nyde naturen - blandt andet ved at følge en af de udlagte stier i området.
Kræftens Bekæmpelse valgte prompte at politianmeldte sagen i håb om, at de i affaldet kan finde frem til synderen, eller at vedkommende måske får dårlig samvittighed og selv vælger at flytte det igen.

