Soloudstilling i Ikast-galleri

Fernisering på udstilling med Niels Corfitzen lørdag 29. januar

Udgivet:28. januar 2022, 08.41

Læsetid:2 minutter

»I midten af tågen« hedder dette værk af Niels Corfitzen. Foto: Privatfoto

KUNST - Vi er meget stolte og glade over at starte året med en soloudstilling med Niels Corfitzen.

Ordene kommer fra Jørgen Østergaard fra galleriet af sammen navn, Østergade 44 i Ikast.

Der er fernisering på udstillingen lørdag 29. januar om eftermiddagen, hvor kunstneren også vil være til stede.

Peter Kær cand. mag. har skrevet følgende om Niels Corfitzen:

Niels Corfitzen mødte jeg for første gang på Nørrebro i København. Jeg stod foran et maleri, hvor han havde skabt et gadehjørne i New York. I et kvarter, hvor jeg aldrig har været og altid har været.

Fragmenter, spejlinger og refleksioner - genkendelige genstande optræder i sammenhænge, man ikke umiddelbart finder logiske. Men i det drømmende univers som Niels Corfitzen skaber, virker det naturligt. For det er ikke det reelle, der kaldes på. Det er det sanselige. Det er det eftertænksomme. Det er en hyldest til farverne og til skønheden. En skønhed, der på samme tid er ved at samle sig og gå i opløsning.

Det genkendelige bliver aldrig et ønske om at genskabe det identificerbare i traditionel forstand. Det faste bliver ophævet og udfordret. Men vi er ikke i tvivl om at der er tale om et maleri, udført af en kompetent og søgende kunstner. Med mod og lyst til forfølge alle de muligheder som pensel, spartel, kniv, farver, tempo og teknik kan tilføre. Der er en bevægelig omskiftelighed i Niels Corfitzens måde at male på. Farverne indgår et sitrende partnerskab og strøgene hænger sammen på en dynamisk måde.

Niels Corfitzen vil bevæge os. Han inviterer os på en rejse på flere planer. Vi rejser helt konkret. Vi rejser i erindringerne, hvor vi kan justere lidt på virkeligheden. Vi rejser i drømme, hvor turen kan gå mange veje. Til vands. Til lands. I luften. I Toscana. I Japan. I en elevator i Nordvest. Siddende, svævende eller siddende svævende på et gulvtæppe vævet af vand og åkander.

Vi er på rejse gennem livet. Vi er ikke statiske. Vi er på vej. Vi er hele tiden på vej. Vi møder en lang række stationer af omskifteligheder. På den måde læner Niels Corfitzen sig op ad en kunsthistorisk tradition ved at vise livets skønhed, storhed, skrøbelighed og forgængelighed.

For Niels er det vigtigt, at vi som betragtere får muligheden for at blive mere end betragtere. At vi får muligheden for at kunne involvere os i en dialog med det vi ser og oplever«