2 år siden
LÆSERBREV Scene 1: Det er en regnfuld majdag. Strømmen i Bakkehuset går ud, da regnvand trænger ind i el-installationen præcis få minutter før vi, med deltagelse af honoratiores, gæster fra venskabsbyer, politikere skal indvie byens nye kulturhus og spillested. Ved samlet hjælp får vi fikset problemet og kan lade et festligt startskud til en ny epoke i Ikasts kulturliv lyde.
Det var lidt over 25 år siden.
Scene 2: Det er drønvarmt uden for. Det er det også inden for. Tusindvis af mennesker er mødt op for at fejre åbningen af landets første – og stadig – eneste overdækkede gågade. I Ikast. Nøgleordene for den præstation, det var at samle detailhandel og også kommunen i kampen for en regn- og frostsikret gågade, var fællesskab og ildsjæle. I øvrigt i en grad, men skal lede langt efter andre steder i landet.
Det var lidt over 25 år siden.
Når jeg med kulturkasketten på får disse to minderige oplevelser på nethinden, er det fordi netop disse to begivenheder markerede et stilskifte i Ikast. Fra en lidt kulturhungrende provinsby, hvor man tog til nabobyerne for at gå til koncert eller shoppe i storcentre til et sted, hvor det pludselig blev interessant at komme og handle i bymidte og gå i byen.
Det gav et længe tiltrængt boost til Ikast og ikke mindst en gejst blandt borgere, brugere, kulturfolk, frivillige ildsjæle og detailhandlere. Der var en stolthed over de to projekter, en mulighed for at råbe til omverdenen, at vi også kan noget her i byen. Det var pludselig et godt argument, når man fortalte folk om Ikast: »Vi har et godt spillested, og vi har en spændende overdækket gågade, hvor man kan handle, lave julekoncerter, vinfestivaler, foreningsmarkeder, loppemarkeder - you name it - uden at tænke på DMI’s nedslående prognoser.«
Det gav en tro på, at både kulturen og detailhandelen havde en fremtid.
I Bakkehuset benyttede vi corona-pausen til - med stor entusiasme fra musikskolelederen og vores spillestedsleder - at få faceliftet og shinet huset op. Det var tiltrængt. Man kan ikke hvile på laurbærrene, selv om Michael Falch i de første år udtalte, at vi har et af landets bedste og mest intime spillesteder.
Vi skal videreudvikle, vi skal nytænke og investere i at skabe et godt kulturliv. Og give folk en følelse af, at her hører de til. Man behøver ikke at flygte til nabobyen for at få gode oplevelser.
Det samme gælder den overdækkede gågade. Den skal naturligvis også faceliftes. Ikke kun fordi overdækningen på en måde hænger sammen med Bakkehusets placering midt i Ikast. Men også fordi vi skal overleve, vi skal udvikle og ikke afvikle os som handelsby. Vi skal ikke lægge os fladt ned og lade de større nabobyer og kommuner løbe af med sejren i jagten på kunder og nye tilflyttere.
Vi skal genfinde flammen fra ildsjælene og fællesskabet, som vi så det for over 25 år siden. Og vi har den allerede i form af de tre organisationer bag projekt Vision Facelift af Strøgcentret.
Jeg har med stor begejstring set de planer, som Ikast Bymidte, Vores Ikast og Strøgcentret har fremlagt. Og tænker: Det er da lige præcis nu, Strøgcentret skal faceliftes, fornyes, nytænkes. Så vi kan opruste i kampen om kundernes opmærksomhed og kampen for at matche nabobyer. Byer som med politisk og kommunal mellemkomst i 30-60 million kroners-klassen har satset eller satser markant på handelsbyudvikling i disse år.
I Ikast-Brande er der - så vidt jeg er orienteret - afsat 14 mio. kr. fra kommunalt hold til udvikling af Ikast Bymidte. Og selv om det er markant mindre end andre byer, vil det være en tiltrængt håndsrækning til de frivillige ressourcer - både manpower og økonomisk - som er kastet i facelift-planerne. Og det kan gøre en forskel.
Som »gammel« skriverkarl ved jeg, hvor påholdende politikere kan være op til kommunalvalget i november.
Det er et eller andet sted ret forståeligt. Jeg nægter dog at tro, at nogen politikere er imod en udvikling af kommunens største bymidte. Men det kræver handling her og nu.
Man må ikke lade jagten på stemmer, magtpositionen i et nyt byråd og strategi-planlægninger med andre partier veje tungere end hensynet til udviklingen af byen. Toget kører allerede mange steder, og jo hurtigere, man kan komme i gang med at realisere planerne, jo større chancer er der for, at det vi har set med eksempelvis Thiele-butikken, der flytter til Strøgcentret, fordi man har set de ambitiøse planer, kan udløse en domino-effekt og få flere butikker og projekter til bymidten.
Vi er klar til på kultursiden at spille med på den melodi. Detailhandelen og de folk, der arbejder intenst - og frivilligt - på at skabe et dynamisk handelsliv, fortjener, at de igangværende budgetforhandlinger i kommunen sætter byudvikling i Ikast højt på dagsordenen.