112

Uheld efter farligt vejr

10. januar 2022, 08.28

BRANDE Fredag over middag fandt to færdselsuheld sted på Midtjyske Motorvej ud for Brande. Den første hændelse skete klokken 12.39, hvor en 18-årig mand fra Frederiksberg kom kørende i nordlig retning, da han mistede herredømmet over sin bil og endte i autoværnet. Ingen kom noget til. Seks minutter senere klokken 12.45 mistede en 32-årig kvinde fra Odense ligeledes herredømmet over sin bil. Kvinden kom kørende i det nordgående spor og endte i grøften, men kom ikke noget til. Ifølge sekretariatsleder ved lokalpolitiet i Herning, Bent Smedegaard, kører alt for mange ikke efter forholdene.

- Vi ser desværre for mange bilister, som kører alt for stærkt på motorvejene, selv når der ligger sjap, sne og er glat.