Partner Revision i nyt opkøb

Partner Revision med afdeling i både Ikast og Brande har overtaget PwC's afdelinger i Ringkøbing og Skjern

27. december 2019, 12.17

Lars Ole Mortensen og Peter Vinderslev, (th) byttede fornylig plads, så Peter Vinderslev i dag er adminstrende direktør for Partner Revision. Foto: Flemming Hansen

IKAST-Brande Med kontorer i otte midt- og vestjyske byer - heriblandt både i Ikast og Brande - har opkøb igennem en årrække været en del af strategien for vækst i Partner Revision. Derfor var det naturligt for revisionsvirksomheden at slå til, da PwC ønskede at afhænde sine afdelinger i Ringkøbing og Skjern, hvor Partner Revision i forvejen allerede er repræsenteret med kontor i begge byer.

Med opkøbet vil den daglige ledelse i PwC i Ringkøbing og Skjern, de statsautoriserede revisorer Henrik Dalgaard og Henrik

Ludvidsen, også fremover deltage i ledelsen af Partner Revisions afdelinger i Ringkøbing og Skjern sammen med den nuværende ledelse, de statsautoriserede revisorer Søren H. Andersen og John Andersen. Sidstnævnte, der også er bestyrelsesformand i Partner Revision, glæder sig over perspektiverne i sammenlægningen.

- Det falder godt i tråd med Partner Revisions strategi om at være stærkt og bredt lokalt forankret, med kunden i centrum og at opnå en betydelig regional markedsandel i det midt- og vestjyske område, siger John Andersen.

Med opkøbet beskæftiger Partner Revision cirka 175 medarbejdere i sine otte midt- og vestjyske byer. Heraf i alt 50 medarbejdere fordelt på kontorerne i henholdsvis Brande og Ikast.