71-årig uden kørekort i færdselsuheld

15. september 2016, 06.48

færdselsuheld En 71-årig mand fra Herning blev i går afsløret for at køre uden kørekort, da han var involveret i et færdselsuheld.

Det skete ved 8.30-tiden, da han i sin personbil kom kørende ad Engebækvej ved Uhre.

Uheldigvis overså en 25-årig kvinde fra Kibæk den ældre bilist og kørte ud foran ham fra Sønderkærvej, hvorved hun ikke overholdt sin ubetingede vigepligt.

Der skete en del materielle skader, go begge bilister med ambulance fragtet til skadestuen i Herning, hvor man kunne konstatere, at de begge var sluppet fra morgensammenstødet med mindre skader.

Politiet opdagede i forbindelse med uheldet, at den 71-årige kørte uden kørekort, som han er frakendt.