112

Pung forsvandt fra bil

Udgivet:05. juli 2022, 08.44

Læsetid:Under 1 minut

NØRRE SNEDE Politiet modtog mandag anmeldelse om endnu et tyveri fra en bil i Nørre Snede.

Tyveriet blev begået natten til mandag i tidsrummet fra klokken 2 til klokken 8.30.

Her stod bilen parkeret på Ege Allé i Nørre Snede.

Ifølge politiet var bilen formentlig ulåst, og derfor var det såre enkelt for tyven at stjåle en tegnebog i køretøjet. Den indeholdt nogle få kontanter samt diverse personlige papirer.

Tyveriet giver endnu engang anledning til en opfordring fra politiet om ikke at efterlade værdigenstande i parkerede biler.