Ikast-pige blev årets dimittend på AU HIH

Den 24 årige Ikast-pige Nadia Bentzen blev i forbindelse med dimissionsfesten på Aarhus Universitet HIH i Birk kåret til Årets dimittend 2017

Udgivet:05. juli 2017, 07.25

Læsetid:1 minut

Sådan ser en glad nyudklækket kandidat ud, som netop er blevet kåret til årets dimittend på Herning-Ikast-egnens eneste længere videregående uddannelsesinstitution: Ikastpigen Nadia Bentzen. ?Privatfoto

IKAST Hun har taget en kandidat i Marketing & Buisness Innovation, og hun fik titlen, fordi hun har evnet at kombinere et højt akademisk niveau med praktisk anvendelighed i "den virkelige verden".

Hun har lavet hovedopgave i samarbejde med FC Midtjylland, hvor emnet har været udvikling af et nyt set up til måling af sponsortilfredshed og sponsorloyalitet. Samtidig blev det nævnt, at Nadia Bentzen havde været en god ambassadør for det lokale universitet og dets uddannelser - både i forhold til virksomheder og potentielle studerende. Og hun skal blandt andet holde oplæg på et arrangement i oktober i den nye erhvervsstøtteklub, der er ved at blive oprettet.

Selvom den nyuddannede kandidat nu kan holde sommerferie er hun på udkig efter relevante jobmuligheder, og hun har interesse i job i hele den midterste og østligste del af Region Midtjylland.

Læs også Studerende som ekstra administrativ spiller