112

Mand havde to knive og en alkoholpromille på næsten tre

2. marts 2021, 08.44

Foto: Martin Ballund

BRANDE En 36-årig mand ringede onsdag gentagne gange til alarmcentralen og gav udtryk for, at han havde livslede.

Manden var indlogeret på Danhostel i Brande, og klokken 19.38 blev en patrulje sendt ud for at tale med manden.

Det viste sig, at han sad med to køkkenknive, men betjentene, som kender ham fra lignende sager, vurderede, at han ikke var selvmordstruet, men snarere havde brug for psykologisk hjælp.

Betjentene fik ham overtalt til at aflevere knivene, men en dybere dialog kom det ikke til.

- Han blæste alkometret op på næsten tre. Han var så fuld, at han ikke var i stand til at bedømme noget som helst, så vi tog ham med på stationen, hvor han fik lov til at sove rusen ud, fortæller sekretariatsleder Bent Smedegaard fra lokalpolitiet i Herning.