Klumme: Skilsmissen og fjeren og de fem høns

29. august 2020, 07.29

Steen Hebsgaard, fhv. chefredaktør og stadig på 41. år gift med Karen. Foto: Flemming Hansen

KLUMME ”Det er ganske vist …” at H. C. Andersens romaner indeholder en pæn mængde livsfilosofi og menneskekundskab.

Beretning om fjeren, der endte med at blive til fem høns, rinder mig i hu, mens jeg et smil på læben – sådan helt for mig selv – sidder her ved blækhuset og funderer. Og stadig - efter 40 år i Ikast - undres over lokalsamfundets småsnakken og den lokale … nå ja sladder lyder måske lidt plat. Så lad os kalde det rygtesmede.

Det starter med en opringning fra en god gammel ven, som på vandrørene – for ikke at det skal være løgn endda til en begravelse – havde hørt, at hans gamle kampfælle og kollega skulle … skilles.

”Og det nægtede jeg fanme at tro på” lød det fra min kollega, der forhåbentligt havde dæmpet sig lidt og ovenpå choknyheden lagt ansigtsfolderne i de rette linjer ved begravelsen.

En skøn kvinde

Jeg måtte lige tjekke.

Altså sidst jeg havde min frue i nærheden, kan det da godt være, at hun så lidt stram ud og bad mig rydde sko op i gangen – ligesom jeg i bedste tennis-jargon returnerede bolden og bad hende huske at slukke lyset i kælderen.

Jeg mener … efter 41 års ægteskab og 47 års kendskab, går man som 67-årig ikke altid rundt og ligner en lyserød sommerforelskelse. Men hun er altså min, på godt og ondt. Mest godt, og sådan har jeg tænkt mig, det skal være i mange år. Vi har det sgu ret godt sammen … og for det meste er hun en skøn kvinde.

Skilsmisse er derfor langt fra en del af vores ordforråd på Præstevænget.

Sherlock på sagen

Så nu gik der pludselig lidt Sherlock Holmes og dr. Watson i telefonsamtalen med min gamle ven.

For hvordan opstår et sådant rygte ud af det blå? Hvordan spredes den slags gossip? Og hvor er den fjer – hvis der overhovedet er så meget som et dun på den pind – som pludselig blev til fem fede skilsmissehøns?

Efterforskningen gik i gang. Med gransken i baglandet, telefonopringninger, overvågning af Facebook, udspørgen af involverede.

Min gamle kollega og ven er ikke for ingenting kendt for at opsnuse alle relevant detaljer i lokalsamfundet, så på få dage kunne der afrapporteres, at årets skilsmisse stammede fra personer, jeg alle kender – og respekterer. Det gør jeg i øvrigt stadig – jeg er jo selv som avismand opflasket med at fange nyheder i den lokale andedam.

Tæt på opklaringen

Det hele opstår, da en god gammel bekendt (person 1) mener at sidde overfor mig for et års tid siden på sted, som jeg i øvrigt aldrig har betrådt. Men han er overbevist og spørger ind til min ægteviv – som han også kender.

Hvorefter ham, der åbenbart ligner mig, beklagevis meddeler, at han skal skilles fra fruen.

Da person 1 på et senere tidspunkt møder person 2, og over en kop øl drøfter verdenssituationen … kommer man ind på Hebsgaard-familien.

Person 2 undrer sig også over ”nyheden”, men har ingen grund til at tro, historien er falsk.

På et tidspunkt møder person 2 så person 3 og viderebringer historien, som altså ender med at blive samtaleemne til en begravelse. Hvilken symbolik i øvrigt!

Nye spørgsmål

Og der stoppede sagen.

Person 1’s møde med min dobbeltgænger – sådan én må jeg jo have - afstedkom altså en vis forvirring. Nu er sagen endt om ikke i fryd og gammen. Så i hvert fald med et smil på læben og en konstatering af, at man nok skal passe en smule på, hvilke rygter man viderebringer i et lokalsamfund.

I er alle tilgivet – no hard feelings.

Nu undrer vi os bare over, hvem dælen, Person 1 talte med den dag for et år siden?

Svaret blæser i vestenvinden … mens jeg lige pudser vielsesringen en ekstra gang.

Læs også
Ny mentorordning sikrer bedre forhold for trænere