112

Ballade på Villavej

22. juni 2020, 07.31

Foto: Martin Ballund

IKAST Det var lørdag aften lige før midnat, at en politipatrulje trillede ind ad Villavej i Ikast.

Man havde forinden modtaget en anmeldelse vedrørende mistanke om spirituskørsel, men det var en helt anden situation, som betjentene blev vidner til.

De blev i den grad overfuset af en 32-årig mand, da de holdt ind og blev samtidig præsenteret for nogle af sprogets værste gloser, dervar møntet på de fremmødte betjente i almindelighed og om politiet i særdeleshed.

På et tidspunkt fik politiet nok af mandens udgydelse og ville anholde ham, men han satte sig til voldsom modværge, hvilket også er forbudt.

Det lykkedes dog han få ham i håndjern, og han blev kørt i detentionen til afsvaling, hvorpå han atter blev løsladt.

Der venter ham dog en pæn bødestraf for nattens hændelser.