Mindeord fra KMC: Han var firmaets mand

Fra KMC, Brande

5. marts 2020, 15.00

Foto: Tom Laursen

DØDSFALD Lørdag den 29. februar 2020 mistede Ebbe Duus Hansen livet ved en arbejdsulykke på KMC i Brande.

Ebbe har været ansat hos KMC siden december 2004, hvor han de seneste 10 år fungerede som planlægger og koordinator i fabrikkens færdigvareafdeling.

Ebbe gik ind i arbejdet med en ildhu og en akkuratesse, som i enhver henseende karakteriserede ham. Han var firmaets mand, og med sin ukomplicerede tankegang og sit smittende engagement var han stærkt medvirkende til at præge fabrikkens udvikling.

Vi har alle på fabrikken lært Ebbe at kende som en rigtig god kollega og ven, og vi føler alle et meget stort tomrum i disse dage over savnet af Ebbe.

Vore tanker går til Ebbes familie i den svære tid, der kommer.

Æret være Ebbes minde.