Lægen lyttede ikke til sig selv: Og blev syg

Jette Aaes

Egnsredaktør| jaj@ikastavis.dk

PORTRÆT Jamen, lad os endeligt begynde det oplagte sted: Hvordan kan en læge, uddannet med en bred og grundlæggende viden om kroppen og tackle dens signaler, overse sine egne symptomer.

- Paradoksalt nok har mange læger svært ved at følge de råd, vi giver patienterne. Åbenbart, konstaterer Morten Saksø.

Den gruppe tilhører han selv. Da hans egen krop begyndte at vise tydelige tegn på stress, ordinerede han sig selv mere af det samme

- Det lyder mærkeligt. Men selv da min krop fysisk reagerede med hovedpine, hjertebanken og dårlig hukommelse, anede jeg ikke, hvordan jeg skulle tackle det. Eller hvem jeg skulle tale med om det. I bakspejlet blandt andet nok fordi, det var skamfuldt, at jeg som læge ikke havde styr på min egen krop og min tilstand. Så jeg arbejdede bare videre.

At han aldrig fik reageret i tide betyder, at Morten Saksø bærer rundt på en smertelig historie. Som han i dag ved siden af sin lægegerning på nedsat tid på sygehuset i Kristianstad i den østlige del af Skåne også bruger som udgangspunkt for foredrag om stress og depression. Både i Sverige og i Danmark, og til april står den danske læge også i spidsen for et offentligt foredrag om emnet på Christiansborg.

Foredrag i Ikast

Foredragene bragte for nyligt også Morten Saksø tilbage til Ikast. I det lokale svømmecenter gav han folk i sin barndomsby et blik ind i sin historie. Som niårig flyttede Morten Saksø med familien til Ikast. Hans far havde fået job som privatpraktiserende læge her i byen, og hans mor arbejdede som sygeplejerske.

- Jeg tænkte altid, at jeg i hvert fald aldrig skulle være læge, siger han med et skævt smil.

Men den beslutning rokkede et ophold på en erhvervsefterskole på Fyn i 10. kl. ved. Her kom Ikast-drengen i praktik som læge og som dyrlæge. Med en studentereksamen fra Ikast- Brande Gymnasium blev han i 2002 optaget på medicinstudiet på Aarhus Universitet.

Både fagligt og personligt kom det valg til at tegne Morten Saksøs fremtid. I forbindelse med studiet var han flere gange i udlandet, og under et ophold i Tanzania mødte han svenske Therése, der læste medicin i København og ville være børnelæge. De to blev kærester, og da Morten Saksø var færdiguddannet, flyttede han til Sverige sammen med Therése. Efter turnus på sygehuset i Kristianstad, begyndte han i sin hoveduddannelse på infektionsmedicinsk afdeling på samme sygehus, hvor Therése også fik job på børneafdelingen. Parret købte hus i Åhus 20 km syd for Kristianstad.

- Jeg trivedes på afdelingen, men udover arbejdet var også sproget nyt. Jeg fik øjnene op for, hvor vigtigt det er, at patienterne fuldt ud forstår, hvad lægen siger.

Hjælpsom læge

Den ambitiøse danske læge knoklede på. Med jobbet, med sproget og med at blive del af sin første arbejdsplads i Sverige.

- Som udgangspunkt vil jeg gerne hjælpe andre, og presset i sundhedssektoren er lige så stort i Sverige som i Danmark. Jeg sagde aldrig nej til opgaver, og lyttede aldrig efter mine egne grænser.

I 2012 blev parret også forældre for første gang.

- Alle nybagte forældre ved, hvor meget energi, der bliver flyttet over på en baby. Jeg anede ikke, hvordan jeg skulle sortere i alle opgaverne og trykkede bare endnu hårdere på speederen hele vejen rundt.

At reagere blev i stedet en opgave for Morten Saksøs krop. Da det var blevet efteråret 2015, gik han efterhånden ofte på job med hovedpine, hjertebanken og led af pivdårlig hukommelse.

- Jeg måtte læse journalerne to-tre gange udenfor døren, før jeg gik ind til en patient for at kunne huske, hvad jeg skulle tale med hver enkelt om. Derhjemme måtte jeg skrive detaljer om gøremål i weekenden op for at kunne huske dem. Det hele skete gradvist, og efterlod mig uden evnen til at zoome ud på mig selv og mit liv. Og så var jeg god til at skjule det hele.

Syndflod af følelser og gråd

Men det kunne kroppen ikke. En aften efter aftensmaden mens han vaskede op, krakelerede hans facade.

- Min krop var fyldt op af kaos, frustration og sorg, og det hele smeltede sammen for mig i en syndflod af følelser og gråd.

Derfra tog hans kone og hans arbejdsplads over. Morten Saksø blev sygemeldt – selv om han nu også var skamfuld over, at hans kolleger derfor blev nødt til at arbejde hurtigere.

- På den anden side var det en kæmpe lettelse, at nogen så mig, tog over og tog de beslutninger, jeg ikke selv kunne tage.

Herefter fulgte en periode på mere end et år, som fysisk og psykisk sled på både den danske læge og hans familie. To måneder efter hans sygemelding, fødte Therese parrets andet barn.

- Jeg var træt, uoplagt og blandt andet enormt følsom over for lyde. Og en baby og en treårig larmer. Jeg måtte bruge høreværn, og havde i det hele taget svært ved den vigtige kontakt med mine børn.

Retur og tilbagefald

Efter fire måneder hjemme tog Morten Saksø selv initiativ til at komme tilbage på job i arbejdsprøvning. I bare ganske få timer om ugen og uden kontakt til patienter. Det blev sommer, og den første uge af parrets ferie tilbragte han alene i en hytte, fordi han hverken fysisk eller psykisk havde overskud til at være mand og far. Senere i ferien gik det galt igen. En morgen blev han ramt af angst og depression. Aftenen inden havde parret været på en restaurant, hvor de havde både spist og drukket alkohol.

- Nu har jeg lært, at alkohol fungerer rigtig dårligt sammen med en brækket hjerne. Jeg fik fortalt Therése, at jeg havde tanker om selvmord. Det var pludselig den eneste løsning, fordi jeg tænkte, at jeg ikke var til nogen nytte for nogen som helst, og at alt ville blive lettere, hvis jeg var væk.

Therése reagerede hurtigt, og efter en konsultation på psykiatrisk skadestue blev hans antidepressive medicinering ændret, han fik angstdæmpende medicin og blev atter fuldt sygemeldt.

- Igen var jeg taknemmelig over at få så god hjælp – fra mine nærmeste og fra mine kolleger i sundhedsvæsnet. Selv om det var grænseoverskridende at træde ind i patient-rollen, men på det tidspunkt havde jeg ikke noget valg.

Et maskulint los bagi

Herfra fulgte atter en lang sygdomsperiode. Nu begyndte lægen imidlertid at arbejde

med sig selv. Han skrev dagbog og fandt over nettet en mandegruppe i København.

- Mange tænker automatisk mandegrupper som noget Carl Mar Møller-maskulint-selvrealisering. Men det blev en stor hjælp for mig at mødes med andre mænd, der af mange vidt forskellige grunde var faret vild i tilværelsen; blandt andet psykisk og fysisk sygdom og skilsmisse. At få feedback fra mænd er anderledes. Jeg oplevede det som mere ærlighed end medfølende bekymring, og som et los bagi. Jeg fik mange værktøjer til mere indsigt; i hvem jeg er, hvad jeg gerne vil, og hvad jeg ikke vil. Det hjalp mig på vej til at kunne sætte grænser, sige nej, og til, hvordan jeg holder mine grænser. Desuden fandt jeg ud af, at søvn, sund kost og motion er den nødvendige benzin for min krop. Jeg har en skrøbelig psyke med i rygsækken, og det skal jeg forholde mig til hele livet. Men nu ved jeg, at jeg selv kan være med til at bestemme, hvor meget plads, den bagage skal fylde.

Lægens arbejde med sig selv blev en del af vejen tilbage.

- Jeg blev en mere langtidsholdbar udgave af mig selv og fik bedre kontakt med min egen krop. Det blev til en følelse af at have taget kontrollen over mit eget liv tilbage. I forhold til min familie har det også været et stort arbejde at genfinde vores roller, respekten og kærligheden. Jeg er meget taknemmelig for, at Therése har haft overskud til at rumme mig og tage sig af vores familie.

Stress er et fælles ansvar

Hele pakken betragter lægen som sin livslange udfordring. Efter mere end et års sygemelding blev han langsom sluset tilbage på sin gamle arbejdsplads. Samtidig inspirerede hans egen rejse ham til at dele sit forløb, sin smerte og sit arbejde væk fra smerten med andre:

- Kulturelt tror jeg, at stress og depression for mange – især mænd – opleves som svaghedstegn og skamfuldt. Jeg vil gerne sætte ord på, hvor galt det kan gå, hvis man ikke lytter til sin krop i stedet for til sin forståelse af omverden og sin egen rolle i familien, på jobbet og i samfundet.

I dag er Morten Saksø tilbage. Som 100 pct. mand, partner og far. Som 80 pct. sygehuslæge og som 20 pct. på forældreorlov. Efterspørgslen på hans foredrag har været stor i Sverige, mens antallet af foredrag i Danmark vokser. I hjemlandet tager han i april også initiativ til et foredrag om stress for politikere, fagfolk, venner og bekendte. Det sker i Fællessalen på Christiansborg:

- Jeg håber at få politisk bevågenhed på området og så mange forskellige mennesker som muligt engageret i sagen. Stress er et fælles ansvar. For politikere, for arbejdsgivere og for enhver af os som individ.