Læserbrev: De lokale er ofte dem, der hører om planerne sidst

LÆSERBREV Læserbrev: De lokale er ofte dem, der hører om planerne sidst

Forestil dig, at du en dag ved morgenkaffen læser en lille notits i lokalavisen. Det er en invitation til borgermøde om et forestående vindmølleprojekt.

Notitsen er det første, du har hørt om projektet.

Men da du møder op til mødet kort efter, står det klart, at projektet allerede ligger i meget faste rammer.

Det kan blive godkendt af kommunen, uden at du og resten af dem, der ikke ejer jord, har haft noget at skulle sige.

Indsigelser kan blive sendt, ja. Men vil de blive hørt i den lange planlægningsproces?

Hvordan er det gået så hurtigt?

Fordi nogle af dine naboer har sagt ja til at udlodde deres jord til projektudviklere mod en stor gevinst.

Er det rimeligt? Er vinden ikke alles – eller måske snarere ingens – ejendom?

Og hvad betyder det for opbakningen til den grønne omstilling, når den slags aftaler bliver indgået bag om ryggen på de naboer, der får de store vindmøller i baghaven?

Grunden til, at jeg presser på i byrådet med flere ændringsforslag.

Men jeg har lidt det ene nederlag efter det andet, men jeg tager de nederlag med oprejst pande, for jeg kæmper borgernes forgæves kamp.

I øjeblikket lander mange ansøgninger om vedvarende VE-energiprojekter på kommunens planlæggebord. Specielt ansøgninger om solcelleparker og vindmølleprojekter ligger i bunken. Det er blandt andet, fordi mange landmænd har fundet ud af, at overskuddet er tre til fire gange større, hvis jorden eksempelvis bliver lejet ud til solceller og vindmøller i stedet for at blive dyrket.

Men kendes årsagen til, at sagsbehandling af VE-ansøgninger er så problematiske? Og kan der gøres noget?

Jeg mener, svaret er ja.

Der bør fokuseres på tre områder:

Først til årsagen, hvor forskningsresultater peger på tre områder, der med fordel kan fokuseres på: Tillid, gennemskuelighed og fordelingsmæssig retfærdighed.

Selvom det er lokale lodsejere, der lægger jord til, er det næsten altid udefrakommende projektmagere, der udvikler projekterne. Denne udefrakommende aktør, som ofte er store selskaber, er de lokale ikke trygge ved, når man taler med dem.

De lokale er også ofte dem der hører om planerne sidst.

Endda skal de læse det i medierne, og de har en opfattelse af, at beslutningerne allerede er taget på det tidspunkt.

Hvis kommunen strengt holder sig til bureaukratiske spilleregler og få borgermøder sent i processen, skærper det mistilliden. Ønsker byrådet virkelig det?

Samtidig oplever borgerne en mangelfuld kommunikation fra kommunens side, hvilket ofte fører til, at de søger oplysninger andre steder, som ikke nødvendigvis er objektive.

Der opstår en stærk følelse af uretfærdighed, når en lodsejer kan tjene stort på et VE-anlæg, og profitmagerne samtidig trækker en betydelig profit ud af lokalområdet. En uhensigtsmæssig håndtering af disse forhold gør, at borgerne klager over sagsbehandlingen og bliver til aktive modstandere. Jeg mener ligeledes, at vi skal inddrage vores lokale industri i planlægningen ved energiprojekter. For eksempel tager det ikke mange minutter for en vred borger at oprette en Facebookside, som hurtig kan udvikle sig til en larmende og besværlig stemme mod specifikke planer om VE-projekter.

Derfor mener jeg, borgerne skal være medspillere.

Løsningen er at gøre borgerne til medspillere og dermed en ressource i de projekter, der arbejdes med.

Det handler meget mere om at få øjnene op for værdiskabelsen i samarbejdet med borgerne, som VE-løsninger tilbyder, når de er lokalt forankrede.

Borgerinddragelses-processer er traditionelt ofte designet, så deltagerne hurtigt ledes frem mod det »rigtige« svar, der kan sikre accept af en plan, der allerede er lavet. I stedet skal vi vende processen på hovedet og tage udgangspunkt i mennesker, deres værdier og omgivelser, for derigennem at få større succes med at forstå og planlægge projekter i lokalområderne.

Her er fem anerkendte principper til en alternative borgerinddragelse:

• Repræsentativ deltagelse – deltagerne i processen skal i så høj grad som muligt repræsentere lokalsamfundet.

• Grundig forberedelse – en gennemarbejdet strategi til raffinering af processen til de lokale forhold.

• Innovativ involvering – anvend en blanding af interaktionsprincipper og læringsmåder så interesse og entusiasme opretholdes.

• Omhyggelig og balanceret informationsmateriale – undgå skæv repræsentation af fakta som har en positiv indvirkning på lokalområdet.

• Effektiv facilitering – brug erfarne facilitatorer, som kan sikre at alle synspunkter bliver hørt, debatteret og indarbejdet i processen.

• Det kræver selvfølgelig, at kommunen er villig til at stille krav til VE-udviklerne om, at de også skal deltage i dialogen med de lokale.

Faktisk er det svært at se, hvem der ikke kan vinde på, at kommunerne sikrer en systematisk og tidlig inddragelse lokalt i forbindelse med planlægning af VE-anlæg.

Forvaltningen får færre krav om aktindsigt, færre klagesager, og færre sager der skal gå om. Lodsejere og energiudviklere får en større sandsynlighed for. at projektet bliver godkendt, når det bakkes op af et flertal i lokalområdet. Og endelig skal det helst ende som projekter. der kan geninvesteres i bedre lokal infrastruktur som eksempel skole eller byudvikling.

En demokratisk løsning, der kan sikre vækst i lokalområdet, og kommunen som helhed. Alternativet er polarisering og konflikt, som trækker på kommunens i forvejen sparsomme ressourcer.

Tidlig inddragelse i lokalplaner betyder, at vi skal afholde borgermødet allerede i projektets afklaringsfase frem for senere i offentlighedsfasen.

Jeg ønsker at vi I Planafdelingen begynder at arbejde med tidlig inddragelse i lokalplaner. Det betyder, at vi inviterer borgere ind i processen tidligt, når der skal planlægges for og projektudvikle i et område. Hvor det tidligere har været kutymen at præsentere en lokalplan for borgerne i projektets offentlighedsfase ønsker jeg vi afholder borgermødet allerede i projektets afklaringsfase.

Ved alle VE godkendelser foreslår jeg at kommunen inddrager borgerne i et tidligere fase ved nye projekter.

Tidlig inddragelse i lokalplaner betyder, at vi holder borgermødet allerede i projektets afklaringsfase frem for senere i offentlighedsfasen. Det betyder, at vi inviterer borgere ind i processen tidligt, når der skal planlægges for et område. Hvor det tidligere har været kutymen at præsentere en lokalplan for borgerne i projektets offentlighedsfase Der er en række fordele ved at invitere borgerne ind i den tidlige fase, når en lokalplan skal laves.

For beboere i det lokalområde, der skal planlægges for, kan det være betryggende at have muligheden for at bringe både synspunkter og ideer i spil tidligt, inden de endelige streger til et projekt slås. Det kan nemlig øge sandsynligheden for, at det kommende projekt ikke opleves som et negativt fremmedlegeme, men derimod et værdifuldt aktiv for området. Det er også en oplagt mulighed for kommunen til at styrke grundlaget for borgernes tillid til kommunen ved at vise, hvordan borgerne rent faktisk kan blive hørt, når der udvikles i deres område. Den tidlige inddragelse af borgere i en lokalplan handler ikke om, at kommunen/udviklere skal afgive bestemmelsesret til en gruppe borgere.

Sat på spidsen handler borgermøder derimod om to ting: At borgerne oplever at få et ejerskab til projektet, fordi de bliver spurgt og hørt. At kommunen og bygherre tilegner sig en viden om de lokale forhold, hvor borgeren har sin dagligdag, som de måske ikke havde på forhånd. Denne viden kan indgå i det videre planarbejde, så projektet bliver bedre forankret i lokalområdet.