Superstudent med snit på 13,2

Sarah Valentina Møller fik legat ved dimissionsfesten fredag

Udgivet:28. juni 2016, 20.02

Læsetid:1 minut

Julie Lynge Ankersen for Lærernes Legat af Carsten Christiansen Foto: Kim Kristensen

IKAST-BRANDE Man kan vist godt kalde en student med et snit på 13,2 en superstudent.

I givet fald har Sarah Valentina Møller fået denne titel i år, idet hun gik ud med en studentereksamen med det snit, og derfor fik overrakt Formandens Legat bestående af 3.000 feriekroner. Legatet gives til en elev, der fagligt og resultatmæssigt har klaret sig ekstraordinært godt.

Formand Bo Jensen kunne i sin introduktion fortælle, at Sarah på sit eksamenbevis har to 10-taller.

- Derudover er der hele 27 12-taller. Det giver et snit på 11,9. Da hun har haft fem A-niveaufag bliver hendes eksamensresultat faktisk 12,3 - og hvis hun påbegynder en videregående uddannelse inden for to år, er det et resultat på 13,2. En fantastisk bedrift, sagde Bo Jensen ved overrækkelsen af legatet under dimissionen fredag.

Bo Jensen oplyste i øvrigt, at eleverne på gymnasiet samlet set har opnået det højeste resultat, siden 12-skalaen afløste den gamle 13-skala. Det er en gennemsnit på 7,6.

Rektors Legat - overrakt af Marianne Dose Hvid - gik til Regitze Schmidt Hansen fra 2.P på HF. Det går til en elev, som ikke kun tager sine skoleopgaver seriøst. I følge rektor har Regitze været en katalysator for arbejdsindsatsen i klassen og en god ambassadør for Ikast-Brande Gymnasium.

Lærernes Legat blev overrakt og begrundet af Carsten Christiansen. Det gik til Julie Lynge Ankersen fra , der blandt andet fik karateristikken »seriøs, social og sjov«.

Regitze Schmidt Hansen får Rektors Legat af Marianne Dose Hvid Foto: Steen Hebsgaard
Formandens legat - overrakt af Bo Jensen til Sarah Valentina Møller Foto: Kim Kristensen