
Et køleranlæg udsendte dis: Falsk brandalarm i Ikast
Omkring aftensmadstid rykkede brandbilerne ud til en brandalarm ved Bøgildvej i Ikast, men der var heldigvis ingen brand
Udgivet:07. juni 2023, 18.59
Læsetid:1 minut
Der var hverken røg eller flammer, da brandvæsenet kom frem til en brandalarm hos en Ikast-virksomhed. Foto: Henrik Ole Jensen
4 måneder siden
IKAST Nogle ikastboere hørte muligvis lyden af tudende brandbiler, mens de stod og lavede mad her til aften. Klokken 17.45 gik brandalarmen nemlig hos KK Wind Solutions på Bøgildvej, men da brandfolkene kom frem, var der heldigvis hverken ild eller røg.
Det var en såkaldt blind alarm, fortæller indsatsleder Erik Sørensen.
- Mistanken går på, at et køleranlæg har afgivet noget dis, som brandalarmeringsanlægget har opfattet som en mulig brand og dermed aktiveret. Da vi kom ud til virksomheden, var alle medarbejdere gået udenfor, og i det hele taget var det en fin procedure. Og heldigvis var der altså ingen brand, fortæller han.