Vækket af politiet

14. december 2020, 08.20

IKAST En 27-årig mand fra Ikast blev søndag morgen vækket af politiet, da han lå og sov i sin bil på Givskovvej i Ikast.

Lidt søvndrukkent forklarede han det uniformerede vækningshold, at gearkassen i bilen var gået i smadder, og at derfor havde lagt sig til at sove, indtil han kunne få fat i noget hjælp.

Den forklaring købte betjentene, idet der ikke kunne bevises andet, og ved fælles kræfter fik de herefter bugseret bilen ind i en indkørsel, så den ikke var til gene for den øvrige trafik.