
Foto: Martin Ballund
IKAST En 27-årig mand fra Ikast var fredag aften på storkøb i Føtex i Ikast.
Her tog han ni flasker spiritus ned fra hylderne, to lammekøller samt noget kalkfjerner.
Der var varer for i alt 1870 kroner - og det hele forsøgte han efterfølgende at få ud af varehuset uden at afregne.
Forsøget på tyveri blev imidlertid opdaget, politiet blev tilkaldt, og den 27-årige blev anholdt.
Han blev efter afhøring løsladt en time senere med en sigtelse for butikstyveri.