Præsten rykker gerne ud med omsorg for sjælen

Gudstjenester om søndagen. Dåb, konfirmationer, bryllupper og begravelser. Det er for mange den helt gængse opfattelse af, hvad man kan bruge en præst til.

Men præsterne har også en anden og meget væsentlig opgave, som handler om samtaler med folk i sognet. Det kan være i forbindelse med en barnedåb eller en begravelse, men det kan også være en samtale om mindre konkrete ting, der fylder i livet. Det kaldes for sjælesorg, og alle kan frit benytte sig af muligheden for at få en samtale med en præst.

- Vi har alle sammen brug for nogen at dele både sorg og glæde med. Hvis nogen kan bruge et besøg af mig som præst, så vil jeg altid gerne komme, siger sognepræst Peter Krabbe-Larsen fra Fonnesbæk Sogn.

Et sundhedstjek af sjælen

Han har været på en række kurser i sjælesorgssamtaler og står til rådighed for mennesker i sognet, som har brug for en samtale. Man behøver ikke at være troende eller medlem af folkekirken for at få en samtale med præsten, og tilbuddet er gratis.

- Det kan være gavnligt for os at gå til lægen ind imellem og få tjekket, om det hele fungerer rent fysisk. På samme måde kan det være godt at drage omsorg for sjælen, og det kan man bruge præsten til. Vi kan træde til, hvor psykologen ikke slår til, for der er situationer i livet, hvor vi som præster er bedre til at være i det sammen med den, der har brug for samtalen, siger Peter Krabbe-Larsen.

Stadig lidt tabubelagt

Han har i snit ti sjælesorgssamtaler om året, og det er ikke så mange, som han gerne ville stille op til.

- Det er med tiden blevet mere legalt at gå til psykolog, men det er stadig lidt tabubelagt at gå til præsten. Nogle tror, at man nærmest skal være døende for at få besøg af præsten, men sådan er det slet ikke. Når jeg kommer i folks hjem og i de rammer, de føler sig trygge i, kan vi tit få nogle meget dybe samtaler om de åndelige ting i tilværelsen, fortæller han.

En del af sjælesorgssamtalerne udspringer af, at folk har været i kontakt med præsten gennem de kirkelige handlinger. Det kan være en samtale om tab og sorg i forbindelse med et dødsfald, men det kan også være en samtale med trætte og slidte småbørnsforældre eller teenageforældre, der har lært præsten at kende i forbindelse med dåb eller konfirmation. Der er ingen kriterier, der skal opfyldes på forhånd, og der er ingen fast dagsorden for samtalen. For nogle kan samtalen også handle om ensomhed, fordi de ikke har andre at tale med, men det er ikke en betingelse. Alle kan kontakte præsten og spørge efter en samtale.

Præsten sagsbehandler ikke

- Så aftaler vi et tidspunkt og finder ud af, hvor vi har mest lyst til at mødes. Det kan være hjemme hos den enkelte, men det kan også være i kirken, på mit kontor eller ved en gåtur i skoven, siger Peter Krabbe-Larsen.

Han afsætter som regel en times tid til en sjælesorgssamtale. Han har selvfølgelig tavshedspligt, og han tager ikke noter og registrerer ikke noget undervejs. Samtalen har ikke som mål at sagsbehandle eller helbrede, for det handler for præsten i bund og grund om bare at være til stede og dele de tanker, der tynger et medmenneske.

Kristendom i hverdagen

Samtalerne har som udgangspunkt heller ikke noget religiøst indhold.

- Men jeg slutter altid samtalerne med et tilbud om at bede en bøn for det, vi har talt om, og det er der mange, der tager imod. Det er tit det stærkeste øjeblik, for der kan vi sammen fornemme, at der er noget, der er større end os. Der er ting, vi kan dele, men ikke løse, og gennem bønnen deler vi det også med Gud. Så er det taget en lille smule ud af vores hænder, og det kan virke meget befriende for mange at få taget lidt af ansvaret fra sig. Det er kristendom i hverdagen, og der er en vældig kraft i at dele også de svære ting i livet med andre mennesker og med Gud, fortæller Peter Krabbe-Larsen.

Har selv en sjælesørger

Han kommer tit meget tæt på mennesker gennem sjælesorgen, og det er han meget ydmyg overfor. Men han går også nogle gange fra samtalen med en følelse af utilstrækkelighed.

- Nogle gange tænker man, at det er så uendeligt lidt, man kan gøre. Derfor har jeg også selv en sjælesørger og mødes ind imellem med en pensioneret præst, som har stor erfaring i at sidde med de svære samtaler, for jeg har også selv brug for nogen at dele tankerne med, siger Peter Krabbe-Larsen