112

Spirituskørsel: Bilen blev beslaglagt

Udgivet:12. maj 2022, 08.48

Læsetid:Under 1 minut

Foto: Henrik Ole Jensen

BORDING Både bilen og kørekortet blev inddraget på stedet, da en 32-årig mand fra Holstebro onsdag blev standset af en politipatrulje.

Det skete ved 17.30-tiden på Guldforhovedvej nær Bording.

Betjentene standsede bilisten på grund af mistanke om spirituskørsel, og ganske rigtigt. Pilen røg langt over de to promille, da han pustede i alkometeret.

Det medførte, at man på stedet beslaglagde bilen og tog kørekortet fra manden, der også blev anholdt og ført til en læge, hvor der blev udtaget en blodprøve. Herefter blev han atter løsladt, dog uden bil og kørekort.