112

Indbrudstyv efterlod cykel og rygsæk med tyvekoster

29. december 2021, 08.11

Foto: Martin Ballund

IKAST Ved 02-tiden natten mellem tirsdag og onsdag blev der begået indbrud i en villa på Hyldgårdshaven i Ikast.

Tyven kom ind ved at knuse en rude ind til soveværelset med en brosten.

Der er stjålet ure og smykker.

Alarmen gik, og politiet ankom.

Tyven tog flugten og efterlod sin cykel lige udenfor huset. På cyklen var en rygsæk med tyvekoster, der muligvis stammer fra andre indbrud.

Politiet vil naturligvis undersøge, om tyven har efterladt sig fingeraftryk eller dnaspor på cykel og rygsæk.