30 år på tronen: Kongepar holder ved til den bitre ende

Den norske monark, kong Harald, blev kronet den 17. januar 1991 med sin hustru, dronning Sonja, ved sin side.

17. januar 2021, 12.10

Det norske regentpar fejrede dobbelt 80-års fødselsdag i maj 2017. (Arkivfoto)

NORGE Det norske regentpar, kong Harald og dronning Sonja, kan markere jubilæum efter 30 år på tronen.

Den 17. januar 1991 overtog kong Harald tronen straks efter sin far kong Olavs død - en skræmmende og overvældende overgang midt i sorgen, har han senere fortalt.

- Jeg var lettere ræd. Det kan bedst beskrive situationen. For at være helt ærlig var jeg ret sikker på, at jeg ikke ville klare det, fortalte kong Harald til det norske nyhedsbureau NTB i 2017.

Kong Harald og hans hustru, dronning Sonja, har indtil videre klaret posten i 30 år.

Regentparret er begge 83 år gamle og er stadig aktive og optaget af deres royale forpligtelser - til trods for at kongen er plaget af et skrantende helbred.

I 2003 fik han konstateret blærekræft, som han blev opereret for.

To år senere gennemgik han en hjerteoperation.

I 2017 og 2019 var han indlagt med infektioner, og i begyndelsen af 2020 var han indlagt med svimmelhed, og i efteråret 2020 - for blot få måneder siden - var han indlagt og sygemeldt i en længere periode med åndedrætsbesvær.

Under sygemeldingerne har hans søn, kronprins Haakon, taget over.

Selv om kronprins Haakon ikke er regentsparrets førstefødte - det er den omdiskuterede prinsesse Märtha Louise - skal han en dag overtage tronen.

Kong Harald holder fast i, at han selv vil bestride posten som konge, til den dag han tager sit sidste åndedrag.

- Når man har aflagt ed i Stortinget (Norges parlament, red.), varer det hele livet. Så enkelt er det for mig. Vi holder ved til den bitre ende, fastslog han i biografien "Kongen forteller" fra 2020 ifølge NTB.

Det holder ham også i gang, erkendte han.

- Jeg synes, jeg er heldig. Det er godt at have noget at lave. Jeg håber, at det, man laver, er meningsfuldt, siger han videre i bogen.

Kong Harald kom til verden den 21. februar 1937 og var den første norskfødte prins i 567 år.

Hans far, kong Olav, var faktisk født prins til Danmark, men blev kronprins af Norge, da hans forældre skulle overtage tronen i landet.

Kong Olav giftede sig med sin kusine, prinsesse Märtha, og sammen fik de først to prinsesser og siden en prins - Harald - som qua sit køn var arveberettiget.

I en alder af 53 år - den 17. januar 1991 - indtog han således tronen, men havde allerede det forgangne år fungeret som kronprinsregent og statsoverhoved, da kong Olav længe inden sin død var syg.

Som sin far og sin farfar, kong Haakon VII, tog kong Harald valgsproget "alt for Norge", men lagde en ny stil for dagen, har han siden fortalt.

- Vi arbejder mere ud fra ideen om samarbejde. Det er nye tider. Jeg kalder os et team - hoffet, kronprinsparret og os. Det er en styrke, sagde kong Harald i "Kongen forteller".

Ved sin side havde den nykronede konge sin hustru, dronning Sonja.

Parret mødte hinanden i 1959, da de begge var i starten af 20'erne. Men der skulle gå næsten et årti, før de officielt kunne stå frem som et par.

Gennem ni år måtte de holde den royale romance hemmelig.

Flere politikere og selv kong Haralds far var imod, at han ville gifte sig med en borgerlig kvinde.

Men kong Harald lod sin familie forstå, at kunne han ikke få sit livs kærlighed, så ville han aldrig gifte sig og føre slægten videre.

Kærligheden sejrede til sidst, og parret giftede sig den 29. august 1968 og kunne således fejre guldbryllup efter 50 år sammen som mand og kone i 2018 - og nu - i 2021 - 30 år som regentpar.

Det blev også benævnt i nytårstalen.

- I hele denne tid har det, der har givet os den største glæde, at rejse rundt i Norge og møde mennesker. Vi har savnet disse møder inderligt i år, sagde kong Harald.

/ritzau/

Queen Sonja and King Harald are seen in an official portrait to mark the 25th anniversary of King Harald''s accession, in Oslo, Norway, Kong Harald, Dronning Sonja Kong Harald og dronning Sonja, som begge er 83 år gamle, er stadig aktive og optaget af deres royale forpligtelser. De senere år har parrets søn, kronprins Haakon, trådt ind, da kong Harald har været plaget af et skrantende helbred. (Arkivfoto) Ntb Scanpix/Reuters
Norway''s Princess Ingrid Alexandra is confirmed in the Palace Chapel in Oslo, Kronprins Haakon, Kong Harald, Prinsesse Ingrid Alexandra Tre generationer: Kong Harald, kronprins Haakon og hans datter, prinsesse Ingrid Alexandra, som en dag skal overtage tronen efter sin farfar og sin far. (Arkivfoto) Ntb Scanpix/Reuters
Norway''s Crown Prince Haakon, Crown Princess Mette-Marit, Princess Ingrid Alexandra, Queen Sonja and King Harald of Norway celebrate the National Day at the Royal Palace in Oslo, Kronprins Haakon, Kronprinsesse Mette-Marit, Kong Harald, Prinsesse Ingrid Al Det norske regentpar - yderst til højre - ses her med kronprinsfamilien til Norges nationaldag den 17. maj i 2018. (Arkivfoto) Ntb Scanpix/Reuters
Celebration of King Harald and Queen Sonja of Norway 80th birthdays, Kronprins Haakon, Kronprinsesse Mette-Marit, Kong Harald, Dronning Sonja Her ses regentparret med hele familien - børnene kronprins Haakon og prinsesse Märtha Louise og svigerdatteren kronprinsesse Mette-Marit og fem af deres børnebørn. (Arkivfoto) Ntb Scanpix/Reuters
Kronprins Hararald, Sonaj Haraldsen Kronprins Harald af Norge med sin udkårne, Sonja Haraldsen. (Arkivfoto) Per Pejstrup/Ritzau Scanpix
Nordic heads of state visiting Finland to celebrate the centenary of Finland''s independence, Kong Harald, Dronning Margrethe, Dronning Silvia, Dronning Sonja Året efter kong Harald og dronning Sonja blev taget i ed som Norges regentpar, var de på deres første officielle besøg - det var i Danmark. Her ses regentparret med dronning Margrethe i Finland for et par år tilbage. (Arkivfoto) Lehtikuva/Reuters