Indbrudstyv stak af med akvarieudstyr

Udgivet:25. januar 2018, 09.23

Læsetid:Under 1 minut

5 år siden

Hestlund En eller flere tyve med særlig interesse for fisk har været på spil ved et indbrud på en landejendom på Hestlundvej mellem Ikast og Bording.

På et tidspunkt mellem midnat og frem til onsdag eftermiddag er en dør brudt op. Tyven eller tyvene har været inde i huset og en tilhørende lagerbygning.

Politiet i Herning oplyser, at der er stjålet »akvarieudstyr«. Hvilken slags, eller om det er inklusiv fisk, fremgår ikke af døgnrapporten. Værdien af det stjålne udstyr fremgår heller ikke.