112

34-årig mand var i besiddelse af våben og ulovligt anal-afslappende middel

31. marts 2021, 07.30

Foto: Martin Ballund

IKAST En politipatrulje spottede tirsdag eftermiddag klokken 17.05 en gammel kending, som kom kørende i bil gennem i Ikast.

Betjentene fik bragt bilen til standsning ved Circle K på Vestergade. Chaufføren, som er en 34-årig mand fra Ikast, blev efterfølgende testet med et narkometer, og det viste sig, at manden var påvirket af cannabis.

Herefter valgte politiet at tage forbi mandens hjem for at udføre en ransagning.

På bopælen blev der fundet 129,27 gram topskud fra cannabisplanter og 10,39 gram hash.

Der blev også fundet 3000 kroner i kontanter, to styk peberspray og en ampul med fire milliliter af den ulovlige væske »Poppers«.

Sidstnævnte er et kemikalie, som kan give en kortvarig rus, men det er i følge hjemmesiden pride.com også meget populær at bruge i forbindelse med analsex, da væsken har en afslappende effekt på ringmusklen.