Trods tomme ældreboliger bliver visitationskravene fastholdt

Kaare Graversen er uenig med Sundheds- og Omsorgsudvalget omkring ældre- og plejeboliger

Udgivet:28. juni 2016, 20.03

Læsetid:3 minutter

Kaare Graversen (DF)

Ikast-Brande Det er ikke altid, at medlemmerne i de politiske udvalg kan nå til enighed.

Det måtte medlemmerne af Sundheds- og Omsorgsudvalget sande, da udvalgsmedlem Kåre Graversen valgte at stemte imod et forslag om at fastholde visitationskriterierne for godkendelse til ældre- og plejeboliger i kommunen.

- Jeg har valgt at stemme imod forslaget, fordi jeg synes, at visitationskriterierne vedrørende ældreboliger er for stramme, og at vi burde se på det og lempe dem, fortæller Kåre Graversen.

Justeringer af kravene

Udvalget har førhen nævnt, at der står flere tomme ældre- og plejeboliger i Ikast-Brande Kommune, men trods det ønsker majoriteten af udvalget ikke at ændre på visitationskravene for denne slags boliger.

- Vi ser en fare ved at åbne op for det her så enhver ældre medborger kan flytte ind i en ældrebolig. Det kan skabe en situation, hvor vi kan risikere at komme ind i en unødig konkurrence med vores almennyttige boligselskaber og private udlejere, siger Frank Heidemann, der er udvalgets formand.

Man vil dog gerne gå med til at lave justeringer i forhold til visitationen.

- Vi laver om i det således, at man ikke behøver at have et dagligt, men et ugentligt behov for hjælp, for at blive visiteret til en ældre- eller plejebolig i kommunen, forklarer Frank Heidemann.

Derudover er det ikke længere kun behov for fysisk hjælp, men også behov for psykisk hjælp, der gælder, når ældre vil søge en lejebolig. Kåre Graversen mener dog ikke, at de nye justeringer gavner særlig meget for borgerne.

- Den lempelse, der er foregået her, den er så minimal, at den ikke ændrer noget som helst for mig at se. Når man klager over tomme boliger, så bør man regulere visitationskriterierne sådan, at man får boligerne fyldt op, siger han.

En tryg løsning

Udvalget har også valgt at skabe såkaldte tryghedsboliger. De skal være med til at sikre at ældre, der ikke nødvendigvis har brug for fysisk eller psykisk hjælp kan søge om lov til at komme ind i en ældrebolig alligevel.

- Lever man ikke op til visitationskriterierne, så kan man ansøge om at komme ind og bo i en tryghedsbolig. Hvis en ældre- eller plejebolig har været tom i to måneder, kan den blive udlejet som tryghedsbolig. Det vil vi bruge vores ledige ældreboliger til, siger Frank Heidemann.

Derfor mener det øvrige udvalg, at der ikke er grund til flere lempelser af visitationskravene.

- Da muligheden for at komme i en tryghedsbolig uden at være visiteret til en ældre- eller plejebolig foreligger, så ser vi ikke, at problemet eksistere.

Men for Kåre Graversen er det ikke godt nok, når borgerne oplever noget andet.

- Det kan ikke passe at vores ældre får at vide, at de ikke er »dårlige nok« til at komme i en ældre- eller plejebolig, når nu vi endda har boliger til formålet, der står tomme, fastslår han.

- Så er det jo netop at man kan ansøge om at få lov at bo i en tryghedsbolig, påpeger Frank Heidemann.