Bakkede ind i uheld

Udgivet:29. oktober 2019, 08.56

Læsetid:Under 1 minut

Foto: Martin Ballund

NR.SNEDE Mandag klokken 8.50 ville en 35-årig mand fra Hampen i sit motorredskab bakke ud på Horsensvej i Nr. Snede, men han overholdt ikke sin vigepligt.

Derfor påkørte en 57-årig mand fra Nr. Snede ham, da han kom kørende i sydøstlig retning ad Horsensvej og ikke kunne se den bakkende mand på grund af lavtstående sol.

Den 57-årige kom til tjek på sygehuset, men der skulle ifølge lokalpolitiet ikke være sket alvorlig personskade.