Læserbrev: Stop klapjagten på Midtjyllands Lufthavn

LÆSEBREV Jeg havde i sidste uge fornøjelsen at rejse med fly fra Karup for første gang i snart to år.

Og man kunne glædes over en halv fyldt maskine over tirsdag midt på formiddagen, og et på nær tre sæder fyldt fly hjem onsdag kl. 17.45.

Det hele var næsten, som det var i gamle dage, og jeg nåede frem til håndboldkampen i IBF Arena onsdag aften næsten til kampstart. Med en sejr på 12 mål blev det en perfekt afslutning på 1,5 intenst døgn, hvor jeg nåede fire møder og arrangementer, og så en hyggelig aften med min datter ind imellem.

Hvor er vi dog privilegerede, at have sådan en velfungerede lufthavn i en afstand af kun 15 minutters kørsel fra Ikast. Specielt når der ikke længere er indenrigsflyvninger fra Billund til København og næppe heller kommer det.

Derfor var det også glædeligt, at Ikast-Brande Byråd vedtog at betale sin fulde underskudsandel for 2022 på 650.000 kroner, som svarer til vores ejerandel på 9 procent. I de sidste to år har der kun kunnet opnås enighed om »børnebillet« på 400.000 kroner. At der skal være sådan et cirkus hvert år, når tilskuddet til Midtjyllands Lufthavn skal til debat, kan kun betragtes som symbolpolitik.

Vi taler om noget, der ligner 15 kroner og 85 øre per indbygger i kommunen. Det er prisen for at erhvervslivet, turismen og kulturlivet kan være basalt serviceret infrastrukturelt. Større kommuner som Herning, Silkeborg, Viborg, Holstebro betaler samme og større beløb og specielt de to sidstnævnte kommuner er sammen med Skive og Struer totalt afhængige af at have en velfungerende lokal lufthavn, når man skal til København og videre ud i verden. Det er nødvendigt, at vi her i Midt- og Vestjylland viser solidaritet, sammenhold og samfundssind, og så bakker op om vores lufthavn i stedet for konstant at revse den.

Selvfølgelig skal bestyrelsen og den daglige ledelse arbejde på optimering af driften og mere aktivitet, men at drive lufthavn i dag er altså lidt lige som at få vand til at løbe op ad. Det er ikke ledelsens skyld, at der findes terrorister i verden, som nødvendiggør store pålagte udgifter til sikkerhedspersonale eller politiarbejde om man vil. Og så kommer der lige en corona-pandemi oven i, som reducerer rejseaktiviteten yderligere og besværliggør rentabilitet.

Vi er i den heldige situation, at driften af Karup er billig al den stund, at det er en lufthavn der deles med flyvevåbnet. Var det et stand alone foretagende, ville økonomien blive meget mere brydsom.

Nu har vi en fin lufthavn her ovre på grænsen til udkants-Danmark. Den skal vi værne om, vogte over og passe på. Lukkes der først én gang for indenrigstrafikken til Karup, kommer den aldrig igen, og så er problemet for befolkningen, erhvervslivet og kommunerne altså noget større end 16 kroner per indbygger i vores kommune.