Vold mod brødre

17. februar 2020, 08.01

Foto: Martin Ballund

IKAST Politiet måtte natten til lørdag tage turen til Ikast, da der blev meldt om ballade på Bonderen i Vestergade.

Det skete ved 1.45-tiden, hvor en 33-årige mand fra Ikast kom i klammeri med en 34-årig mand ligeleddes fra Ikast.

Den 34-årige tildelte den anden slag og spark, og det førte til, at en 37-årig mand meldte sig på banen for at forsvare sin lillebror med det resultat, at han også fik nogle slag.

Politipatruljen fik skilt parterne ad, og den 34-årig kan nu se frem til en sigtelse for vold.