
De unge skal hjælpes på vej
Udgivet:27. oktober 2018, 16.44
Læsetid:1 minut
Holger Laursen. Foto: Privat
4 år siden
LÆSERBREV Jeg har i 25 år beskæftiget mig med undervisning af de unge i alderen 14 - 18 år. Formålet var at give de unge mulighed for at få et godt liv, at give deres tilværelse forøget indhold og skabe muligheder for at udvikle deres interesse for, evne til og oplevelse af aktiv medvirken i et demokratisk samfund.
Ægte socialt engagement og ansvarlighed må være at insistere på, at alle mennesker, ikke mindst de unge, ikke bare har en passiv plads, men også en levende funktion i vort fællesskab.
Borgerhus 7430 i det nedlagte posthus på Lille Torv kunne være det sted, hvor unge og ældre i fællesskab, udvikler et hus til gavn for alle borgere, med aktivitet og oplevelser!
Og en ugentlig basar med 40 boder og serveringssteder, hver drevet og udviklet hver af fire-fem unge i fællesskab, kunne blive en attraktion, som ville tiltrække mange, og den fantastiske beliggenhed ved stationen gør det nemt for kunder at komme til og fra Bazar 7430!
De ældre medborgere kan være mentorer for de unge, der ved at udføre dette samfundsnyttige arbejde vil opnå færdigheder og anerkendelse, der vil give dem et boost til at komme videre i livet!
Jeg appellerer til alle virksomheder og borgere i kommunen,
Støt op om Bazar 7430 i Borgerhus 7430. Bygningen kan erhverves for to millioner, som burde kunne rejses via crowdfunding, og hvis en snes gode borgere ville træde til og styre processen, kunne vi bringe en stor gruppe af de unge på rette vej!