Forældre har givet karakterer: Store udsving i tilfredsheden med skolerne

Omfattende tilfredshedsundersøgelse viser, at forældrenes tilfredshed med folkeskolerne i Ikast-Brande Kommune generelt er på niveau med landsgennemsnittet, men også at der er store udsving skolerne imellem

12. januar 2021, 08.51

Thomas Garsdal. Foto: privat

FOLKESKOLEN En omfattende tilfredshedsundersøgelse blandt forældre på folkeskoleerne i Ikast Brande er blevet gennemført for første gang. For en sjælden gangs skyld er det skolerne og ikke eleverne, der har været til eksamen, og har fået karakterer; dog ikke på den traditionelle 12-skala, men på en femtrinskala, hvor et femtal svarer til ”meget tilfreds”, tre er neutral (”hverken tilfreds eller utilfreds”), mens et ettal er ”meget utilfreds”.

I Ikast-Brande toppes listen af Dalgasskolen i Brande, som scorer 4,44 på den generelle tilfredshed med skolen. Det er marginalt bedre end kommunens mindste skole, Blåhøj Skole, som i parentes bemærket deler ledelse med Dalgasskolen. Blåhøj Skole får gennemsnitskarakteren 4,36.

I den modsatte ende af skalaen finder man Brandes anden skole, Præstelundskolen, som med en gennemsnitskarakter på blot 3,60 halter et stykke efter skolerne med den næstlaveste forældretilfredshed, Nordre Skole i Ikast med 3,79 og Engesvang Skole, som opnår gennemsnitskarakteren 3,87.

For kommunens folkeskoler som helhed lander tilfredsheden ret nøjagtigt på et firtal, hvilket næsten på decimal svarer til landsgennemsnittet.

Trivsel, mobning og undervisningens kvalitet

Forældrene har skullet vurdere skolerne på en række parametre som for eksempel undervisningens kvalitet, barnets trivsel, mobning, skolens ledelse og indsatsen i forbindelse med overgangen til ungdomsuddannelser, mens eksempelvis de fysiske rammer ikke direkte indgår som et element i undersøgelsen.

På tværs af skolerne er 76,3 procent af forældrene tilfredse eller meget tilfredse med undervisningens kvalitet, og 78,9 procent svarer, at de er ”tilfredse” eller ”meget tilfredse” med deres børns faglige udbytte af undervisningen.

Selvom tre ud af fire forældre er tilfredse eller meget tilfredse med lærernes arbejde med at sikre børnenes trivsel, er det kun 66 procent, der giver skolernes indsats mod mobning samme positive bedømmelse. Lidt færre – 62,2 procent - er tilfredse eller meget tilfredse med ledelsens arbejde med at forbedre det faglige niveau, mens kun 57,4 procent er positive overfor skolernes indsats i forbindelse med overgangen til en ungdomsuddannelse.

Regnbuen topper blandt fritidsordningerne

Også skolefritidsordningerne (SFO’erne) og fritidshjemmene er blevet bedømt, og her er den generelle tilfredshed marginalt højere end med skolerne, både i Ikast-Brande og på landsplan. SFO’erne er blandt andet blevet bedømt på de aktiviteter, de tilbyder, personalets indsats for at udvikle børnenes sociale kompetencer, for at skabe kontakt mellem børnene og deres håndtering af drillerier og konflikter samt deres indsats for at få børnene til at føle sig trygge og glade.

Også her ligger Dalgasskolen i toppen med en gennemsnitlig vurdering på 4,46, men skolen overgås dog af Regnbuen i Hampen, som scorer 4,56 på tilfredshedsbarometret på baggrund af 13 besvarelser.

I bunden af listen finder man Broen på Engesvang Skole med en gennemsnitskarakter på 3,88 og de to Ikast-skoler, Nordre Skole og Hyldgårdskolen med henholdsvis 3,90 og 3,92. På SFO-delen vurderes Præstelundskolen noget bedre end for skoledelen og ligger med en gennemsnitlig vurdering på 4,10 meget tæt på gennemsnittet for alle kommunens SFO’er på 4,13.

Involveringen er central

I en kommentar til tilfredshedsundersøgelsen siger Ikast-Brande Kommunes skolechef, Thomas Garsdal, at han er ganske godt tilfreds med, at Ikast-Brande Kommunes resultater ligger over landsgennemsnittet for både skole- og fritidsdelen.

- Det viser, synes jeg, at der generelt leveres den form for folkeskole, som forældrene ønsker og forventer.

- Jeg er opmærksom på, at skolerne placerer sig med forskellige resultater såvel samlet som i de enkelte kategorier, og det kan være interessant at undersøge, hvordan vores skoler kan lære af hinanden på de undersøgte områder. Når det er sagt, så er jeg optaget af den enkelte skoles indsatser og ikke det at sammenligne skolerne, pointerer skolechefen.

Han forklarer, at der i det videre arbejde med brugertilfredshedsundersøgelsen er fokus på det arbejde, som den enkelte skole iværksætter efter at have drøftet resultaterne med bestyrelse og medarbejdere.

- At inddrage og få involveret forældre og ansatte er helt centralt for at realisere de målsætninger, skolen formulerer, fastslår Thomas Garsdal.

Supplerende redskab

Formand for Børne- og undervisningsudvalget, Simon Skipper Vanggaard (DF), er heller ikke indstillet på at kaste sig ud i en sammenligning af de enkelte skoler. Nøjagtigt som skolechefen hæfter han sig ved, at forældrene helt generelt er tilfredse med deres skole og SFO-tilbud, og at tilfredsheden ligger lidt over landsgennemsnittet.

- Jeg synes dog, man skal være påpasselig med at lade sig styre for meget af menings- eller temperaturmålinger som denne, men naturligvis tage den til efterretning. På den enkelte skole kan den bruges som et supplerende redskab, ledelse og bestyrelser kan bruge til at få et forældreindblik i udviklingsfelter og styrker. Et indblik udover det daglige samarbejde, der er mellem skole og hjem, påpeger udvalgsformanden.

Simon Vangaard. Foto Steen Hebsgaard