Rektor til studenterne: Grib de chancer og muligheder, der dukker op

Rektor Marianne Dose Hvids dimissionstale 2017:

Udgivet:27. juni 2017, 09.14

Læsetid:9 minutter

Marianne Dose Hvid Foto: Flemming Hansen

IKAST-BRANDE Kære studenter anno 2017. Hvor er det skønt at se jer med alle jeres røde og blå huer ? Rigtig hjertelig tillykke med jeres eksaminer. Nu har I gennemført det, I havde sat jer for.

Slutspurten på gymnasiet er noget helt specielt. De sidste måneder har I arbejdet målrettet med afslutning af alle jeres forskellige fag - og den sidste måned med en række eksaminer. I har skullet præstere og levere i et væk, og I har uden tvivl ganske ofte tænkt: Godt det snart er slut.

Og i dag så slutter det jo rent faktisk. I dag er den sidste dag, hvor det er os, der har lagt programmet for jer. Skemalægningen for jeres hverdag, den overlader vi nu trygt til jer.

Og vi er overbeviste om, at I er godt rustede, og at vi med vores dannelses dagsorden har gjort jer nysgerrige og beredte til at træffe selvstændige og kvalificerede valg for jeres liv videre frem.

Nu lukker lectio ned for jer. I skal fremadrettet selv hver især lægge jeres individuelle skema.

Jeg gætter på, at det lige nu føles som en stor befrielse, men det er nu nok også lidt vemodigt. Nu stopper den hverdag, som I igennem henholdsvis 2 og 3 år har delt med jeres klasse og jeres lærere her hos os.

I er både i medierne og her blevet tudet ørerne fulde af, at gymnasiet skal gøre jer alment dannede. Der er kommet et nyt stort fokus på, at almen dannelsen har rigtig stor værdi. Det hører nok sammen med vores digitaliserede og foranderligere hverdag. Det vil jeg vende tilbage til.

Men dannelsesbegrebet kan godt være lidt svært at få specifikt greb om. Hvad er det lige konkret, det handler om. Utvivlsomt noget med faglig viden og indsigt. Men også noget med, hvordan man sætter den viden i spil, man har erhvervet.

Dannelse handler blandt andet om at kunne trække tråde mellem faglige dicipliner og at kunne omsætte viden til at forstå og tackle problemstillinger, der dukker op i vores hverdagsliv.

Dannelse kommer ikke af bøger alene. Den forudsætter, at vi sætter vores viden i spil i livet. Dannelse handler om at blive menneske.

I har alle - uanset hvilken klasse eller studieretning, I har gået i, arbejdet med FN's bæredygtighedsmål. Det er en del af, at vi som skole har committet os til Globale Gymnasier. I forskellige fag og i tværfaglige projekter har I arbejdet med bæredygtighed i forhold til vandforsyning, klima, fattigdom osv.

Vi ser det som en væsentlig del af almendannelsen, at I har indsigt i og forstår vores fælles globale udfordringer. Det er uden tvivl også problemstillinger, som mange af jer fremadrettet vil komme til at beskæftige jer med. Direkte eller indirekte. Det, der er vores fælles udfordringer, er også jobmuligheder for jer.

Og heldigvis så synes det også at være problemfelter, der interesserer jer. Jeg har researchet lidt på, hvad det egentlig er, der kendetegner jeres generation, og hvordan I skiller jer ud fra tidligere generationer.

I er generationen af ægte digitalt indfødte. I har fået mobiltelefoner og internettet ind med modermælken.

Center for Fremtidsforskning kalder jer for generation Z ?

Og I siges faktisk at være en generation, der er optaget af fælles globale udfordringer. Via digitale medier har I som det mest naturlige adgang til kommunikation og øjeblikkelig formidling af begivenheder til hele verden.

Og det gør, at I med rette kan føle jer som verdensborgere.

I siges også at være mere sociale end tidligere generationer, I skulle være mere engagerede i samfundet, og I siges faktisk også at være mindre optaget af forbrug.

I er meget ambitiøse unge, der har stor forståelse for netværk og forretning i den multiglobale verden. I kan i løbet af meget kort tid via de sociale medier aktivere flere tusinde personer for og imod en sag eller et projekt.

Så på den måde oplever I at kunne gøre en forskel.

Når I skal på jobmarkedet vil I typisk have præference for at arbejde i værdidrevne virksomheder, eller I vil blive free lancere.

Vigtigt for generation Z er det, at arbejde skal have en højere mening.

Den karakteristik vidner om, at I er dejligt idealistiske, og at I ikke blot ukritisk fortsætter ud af den vej, som ligger lige for.

Og det er jo godt at vide, hvad der tilsyneladende driver jer, - og hvad I ønsker jer af arbejdsmarkedet. Men det er jo også yderst interessant at kaste lys over, hvad arbejdsmarkedet forventer af jer.

Medierne har gennem de seneste måneder sat fokus på mange forskellige rapporter, der behandler og konkluderer på, hvad fremtidens arbejdsmarked vil kræve af os. Hvilke kompetencer, det er vigtigt, at vi har med os.

Samtidig er der fokus på, at den digitale udvikling vil betyde, at om bare 8 år - altså i 2025 vil op mod 40 % af de jobs, vi kender i dag være væk eller som det mindste skifte grundlæggende karakter.

Det sker på pga. teknologiens fremmarch. Det er selvfølgelig tankevækkende.

Lidt pudsigt at tænke på i den sammenhæng, at med et par sabbatår, som mange af jer sikkert vil tage, inden I fortsætter med videregående studier og så måske en bachelorgrad og en kandidat på universitetet, så er de 7 år for jer gået, og så er det altså en meget forandret arbejdsmarked, I står overfor.

Hvad er det så lige, der er vigtig at få med sig fra studierne, så man er sikker på, at man erhverver sig de kompetencer, der er efterspurgte på det tidspunkt. At ens uddannelse ikke er forældet, inden man kommer i gang med at bruge den.

Når man ser på, hvad dansk industri, forskningen og forskellige meningsdannere siger om det, så er der nogle ting, der går igen.

Væsentlige kompetencer, vi skal mestre fremover, er digitale evner, kreativitet og samarbejdsevner.

Det giver sig selv, at vi i en foranderlig verden skal være kreative og innovative. Vi skal have evne og parathed til at sætte os ind i noget nyt.

Men det giver også mening at se på noget af det, som digitalisering og robotter aldrig vil kunne erstatte.

Og teknologien vil ikke kunne erstatte den menneskelige intuition, empati og dømmekraft.

Her kommer almendannelsen i spil. Lige nøjagtigt intuition og dømmekraft bygger på, at man har indsigt og forståelse for verdens komplexitet, og at man har historien med sig.

Empati og intuition. Netop de egenskaber får mig til at tænke tilbage på min egen gymnasietid og en af de bøger, jeg blev præsenteret for der. Jeg husker tydeligt, da min fransklærer kom med en ganske tynd lille bog, som vi skulle læse på fransk. Le petit prince - eller den lille prins.

Det første jeg tænkte, da jeg så den lille bog, var, at det var da en herlig lille, overskuelig sag. Det næste jeg tænkte var, at det måske var lidt barnagtigt, at vi skulle læse sådan en børnebog - ovenikøbet også med simple børnetegninger som illustrationer.

Men jeg fandt jo hurtigt ud af, at der absolut ikke var tale om nogen børnebog, men at det var et fint og klogt lille mesterværk.

Jeg ved, at nogle af jer faktisk også har læst "Le petit prince" i jeres fransktimer. Og derudover er der uden tvivl mange i salen her, som kender historien om den lille prins, der rejser til jorden fra hans lille astoide. På astoiden har han efterladt sig en rose, som han ellers har passet og plejet og taget sig ganske særligt af.

På jorden møder prinsen en ræv, som betror ham sit livs hemmelighed. Ræven belærer ham om en meget vigtig sandhed. Det er hans livsvisdom.

Livsvisdommen lyder: Kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet.

Læren er altså, at det er følelserne og ikke intellektet, der tæller mest her i tilværelsen.

Ræven har endnu et budskab til den lille prins. "Du bliver for altid ansvarlig for det, du har gjort tamt. Du er ansvarlig for din rose."

Og sådan forklarer ræven den lille prins, hvorfor det netop er al den tid, prinsen har spildt på sin rose, der har gjort den så betydningsfuld.

Fordi, det er den rose, han har vandet og den, han har beskyttet under en glasklokke. Det er den rose, der har beklaget sig og småpralet. Og det er den rose, han har gjort tam. Det gør den langt mere betydningsfuld end alle andre roser, - de er slet ingenting, - de er ikke gjort tamme.

Bogens budskab kan vi have stor gavn af. Særligt fordi, vi er omgivet af så megen laden som om, så megen Instagram, så mange sociale medier og så mange overfladiske overskrifter. Hvad er det vigtigste? Det vigtigste er usynlig for øjet.

At du for evigt er ansvarlig for det, du har gjort tamt, er et smukt budskab. At du er ansvarlig for din rose. Vi kan se rosen som en metafor for en kæreste, en bedste ven eller kærligheden i det hele taget.

Men det giver også mening at tage budskabet videre til, at vi er forpligtigede af de bånd, vi knytter og af den viden, vi har fået. De bånd, I har knyttet til hinanden her på skolen og al jeres lærdom forpligter jer, og jeg er overbevist om, at I vil tage det hele med jer. Ikke kun fordi I er generation Z, men fordi gymnasietiden for evigt sætter sig spor.

Nu skal I videre ud i livet, sørg for at tag for jer - grib de chancer og muligheder, der dukker op. Vær ikke bange for at begå fejl:

Franskmanden Jules Verne har engang sagt: Videnskab unge ven skabes af fejltrin, men det er nyttige fejltrin, fordi de ét efter ét fører til sandheden.

Lige om lidt vil I få jeres eksamensbevis i hånden. Og så vil I liste udenfor og jeres allernærmeste vil helt sikkert være der og ønske jer til lykke. Og sådan skal det være.

Ved livets store begivenheder, - når én livsfase afsluttes og en ny skal begynde, så skal man have sine allernærmeste omkring sig. Det er øjeblikke, man skal dele med dem, man har gjort tam, som ræven ville sige.

Jeg er også allernærmest for én, der sidder præcis som jer lige nu. Derfor vil jeg sige farvel til jer lige om lidt, så jeg kan være der for ham og ønske ham tillykke, når han også lige om lidt, som jer, står med eksamensbeviset i hånden.

Jeg vil ønske jer det allerbedste i livet frem.

Og endnu engang rigtig stort tillykke.

Med disse ord sender jeg jer afsted. Jeg dimitterer jer fra Ikast Brande Gymnasium sommer 2017.