112

36-årig narkobilist uden kørekort

8. oktober 2021, 07.15

Foto: Martin Ballund

KÆRSHOVEDGÅRD En politipatrulje fattede torsdag eftermiddag klokken 16.20 mistanke til en bilist, der kørte ad Teglgårdsvej lige nord for Udrejsecenter Kærshovedgård.

Betjentene standsede bilen nær Kærshovedgård Put And Take, og bag rattet sad en 36-årig mand uden dansk bopæl. Politiet beskriver manden som østeuropæisk. Sandsynligvis polsk.

Betjentenes mistanke holdt stik, for da manden blev testet for euforiserende stoffer, var der udslag ved både cannabis og metadon.

Den 36-årige blev anholdt og taget med til udtagning af blodprøve, og en sigtelse vil blive udarbejdet, når resultatet af blodprøven er klar. Sikkert er det dog, at den 36-årige sigtes for at køre bil uden gyldigt kørekort.