Den gule erantis bebuder forårets komme

8. februar 2020, 14.20

FØR SØNDAGEN Jeg kigger mest efter erantis.

De har allerede kigget frem af jorden i nogle uger – de forskellige små forårsbebudere, som vi hvert år her i januar-februar bliver så glade over at få øje på.

Jeg kan bedst li´ den gule erantis på det grønne fad i rosset. Den er som solen, der skinner i den mørke og våde tid og leder tankerne hen på mere lys og mere varme.

Da vi kom her til Ikast manglede, der forårsbebudere i forhaven, og vi fik både vintergæk og erantis af en flink Ikastbo. Vintergækken bliver hurtigt mere talrig – erantis er sværere og langsommere. Vi satte dem ved postkassen og ville derfor møde dem dagligt. I år kiggede jeg længe efter dem. Så kom der en – i går var nummer to dukket op – måske det i år kan blive til fire. Jeg håber – men Gud giver væksten – og har givet erantis en langsom vækst.

Jeg kan huske min barndoms rigdom af erantis i et lille skovstykke vi havde, hvor jeg er vokset op. Fuldstændig gult var tæppet af erantis. I tusindvis var de der – sikke en rigdom, når jeg nu går og venter på bare en mere.

Jeg mindes, hvordan forårsolen lokkede humlebierne frem, og hvordan de begærligt drak af det gule bægers mangfoldighed og rigdom på nektar. Så fik vi en tom tændstikæske af mor og fangede dem lige vupti. Lukkede æsken hurtigt og løftede den til øret. Hvor kunne de skælde ud humlebierne inde i æsken. Det var sjovt, og sjovt var det også at lukke dem ud igen og se dem tumle lidt forvirrede rundt for så igen at vende sig til det gule bæger.

Måske er det derfor jeg bedst kan li´ erantis. Eller måske er det fordi, de kalder frem en tak til livets og verdens skaber for så fin en lille levende ting.

En digter skriver herom;

Erantis, du forårets gyldne håb,

du har hørt mit fortvivlede råb.

Du fortæller med din krone så smuk,

foråret kommer, trods gråd og trods suk.

Du er så hårdfør, tåler kulde og sne.

Midt i kulden kan man høre dig le.

Du smiler til mig og jeg smiler igen,

du bragte mig glæde, min lille ven.

Du bragte mig håb fra livets Gud,

jeg ser nu, at du er hans sendebud.

Snart er det igen forår – tak