Kørsel med ATV: Dreng på seks år kom til skade

21. april 2020, 08.00

Foto: Flemming Hansen

BRANDE En dreng på seks år måtte mandag eftermiddag klokken 14.30 køres på sygehuset efter at være kommet til skade med en såkaldt ATV. Der er tale om et lille terrængående køretøj, som blev brugt på en adresse på Arvad Møllevej.

Politi og ambulance ankom til stedet, fordi drengen muligvis har pådraget sig en skade på ryggen.

Lokalpolitiet i Herning oplyser, at man betragter uheldet som hændeligt og ikke gør mere ved sagen, da kørslen foregik på privat område.